Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

247 Dvrighed, som deri havde Prioritet, men solgtes senere, med nogen Avance, for 2000 Rbd. Sedler. Bygningerne vare meget for, faldne og Gaarden næsten uden Besætning. I de senere Aaringer, da Landmandens Productec igjen bleve noget bedre betalte, ere Priserne paa Landejendommene atter stegne, saa at den Bondegaard, der i Aaret 1825 kunde kjsbes for 600 Rbd. Solv, i Aaret 1830 kostede 800 Rbd. Selv. Blandt Ejen, domme, som i den nyeste Tid have stiftet Ejer, er GaardenHojciis i Hammerum Herred, med tilliggende Vejrmølle, Hartkorn Ager og Eng saml Molleskylb, ialt circa 12 Tdr., og med Ikast SognS Kirketiende og halve Kongeliende, tilsammen 412 Tdr. tiendeydende Hartkorn; denne Ejendom solgtes i Aaret 1829 for 14000 Rbd. Solv. Gaarden Laulund i samme Herred, med circa 6 Tdr. 2 Fdkr. Hartkorn fri Hovedgaardstaxt og 1 Td. 4 Skpr. Hartkorn Bondeskyld, Areal circa 100 Tdr. Agerland, 50 Tdr. Land Eng, 20 til 25 Tdr. Land opdyrkeligt Overdrev; med nye, grundmurede Bygninger; i 1827 blev for denne Gaard, hvorpaa kunne holdes 40 til 50 Qvcegshoveder, givet 4400 Rd. r. S.; men i Foraaret 1830 solgtes den igjen for 5550 Rbd. r. Solv; og i Marts 1832 blev den ved Auction atter solgt for 5000 Rbd. r. Solv og et Undenlag, som kan anflaaes til 80 Rbd. r. Soly aarlig. Hovedgaarden Moltkup (ostligst i Ulvborg Herred) med a) 16 Tdr. 4 Skpr. 3 Fdk. 2/5 Alb. fri Hovedgaardstaxt, og Areal circa 300 Tdr. Land Ager og Eng samt 1300 Tdr. Land Hede og Mose, b) en Kirketiende, som indbringer omtrent 30 Tonder Rug, c) to bortfcestede Parceller fra Hovedgaarden, med Hartkorn circa 1 Td. 6 Skpr. fri Hovedgaardstaxt, d) Bropenge 0. s. v. circa 30 Rbd. rede Solv aarligen, — solgtes i Foraaret 1830 for 5000 Rbd. Solv. En Bondegaard i Kragsnap, Sinding Sogn, Hammerum Herred, med 2 Tdr. 2 Skpr. Hartkorn og et Areal af circa 21 Tdr. Agerland, 11 Tdr. Land Eng og 110 Tdr. Land Hede, solgtes i Foraaret 1832 for 600 Rbd. r. Solv. Paa en Kant af Landet, hvor Jordejendommene for det meste irLenge til kostbare Forbedringer for at kunne give lønnende Ud» bytte, hvor Skyldsætningen ej altid staaer t det gunstigste Forhold