Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

248 til Arealet og Grundens Beskaffenhed, og hvor Producternes for. deelagtige Afsætning ofte er vanskelig, medens Egnen sjeldent be- sidder saadanne Fortrin, som kunne bode paa hine Ulemper og der- ved indbyde de mere Velhavende til, der at etablere sig, — i en saadan Egn maa Ejendommenes Priis ordentli'gviis holde sig paa et Standpunkt, der vilde kaldes lavt, naar Talen var om andre, bedre og skjonnere Landstrøg. Dette medfører stundom, at den uformuende Landmand, som enten ikke har havt Evne til at bo. scette sig, eller har maattet forlade fin Besiddelse andensteds i Riget af Mangel paa de fornødne Hjælpekilder til der at bestaae, let fin, der Lejlighed til, formedelst'Jordens lave Priis, iscer i Hedeegnene, at komme i Besrddelse-endog af en storre Ejendom, ved Kjob eller Forpagtning. At Ejendomme, som erholde saadanne Besiddere, som oftest tabe endnu mere i Værdi, er let at indsee, da de sidstes Bestræbelse soedvanligen gaaer ud paa nt udpine Jorderne til det Vderste, for at kunne holde sig ved Ejendommen saa længe muligt. ______________ i - B. Arbejdslønnen, og o nt Løsgængere. ____________ folkelonnen har i de sidste Aaringer for det meste været felgende: 1 den nordre og estre Deel af Amtet: For en Avlskarl paa Herre- og Præste- gaarde 24 til 32 Rbd. Selv aarligen For andre Tjenestekarle 10-16 — 20 — — __ — en voxen Dreng ... 4 — 8 — — — — en Pige .... 10-14 — 18 — — — Daglejen i Hoflcet og Kornhost.': For en Karl__________________16 å 20 Rbsk, Selv. — en Pige __________________...... 12 L 16 — — Daglejere ere vanskeligst at faae naar man trænger meest til dem; for det meste træffes derfor Accord med dem i Slæt og Host,