Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
__________ ___________ _______
249
og da gives for den hele Tid 6 L 8 Rbd. Selv for en Karl og
4 L 6 Rbd. Solv for en Pige; i begge Tilfælde foruden Kosten,
uden hvilken Ingen faaes.
I den sondre Deel af Amlet, sagsom Norre-Herred:
For en Avlskarl . . . . . . 18 L 20 Rd. Cour.
— simple Karle ________________..... 12 - 14 __ __
— en Dreng ___________________...... 3-4 __ __
— en Pige_________________ 8 - 10 — —
Daglejen . . . . 12 n 16 ß Cour, for en Karl og
8 ü IO ß Cour, for en Pige.
Folkelonnen er i det Hele bleven noget ringere end den vac
for, tildcels fordi mangen Bonde har givet flip paa en Karl eller
Pige, for at spare en aarlig Udgift. Paa sine Steder er dog
Pigelonnen stegen til næsten lige med en simpel Karls, som Folge
af, at mange Fruemimre helst hensidde paa egen Haand for at
væve, spinde eller binde. Dette er især Tilfældet i Hammerum
Herred, hvor de sjeldent ville tjene længere end fra 1ste Maj
eller fra St. Hansdag til Michelsdag, for hvilken Tid de pleje
at faae et halvt Aars Lon. For den øvrige Tid af Aarct leje
de sig ind hos en Bonde og tre da beskjefligede ved Bindepin-
dene. I denne Egn gjor Bonden den Regning, at hvad han
giver sit Tyende i Lon et Aar om, indbringer det ham ved at
deeltage i Uldbinderiet.
I Almindelighed tages ikke Hensyn til de lovbestemte Skifte-
tider, men forsaavidt ikke anden Bestemmelse træffes mellem
Huusbonde og Tyende, stifter man, efter gammel Skik, ved
Paafke og Michelsdag, hvilket sandsynligvus hidrører fra den,
ifølge det nysbemærkede, indførte Orden, at der holdes flere Tje-
nestepiger om Sommeren end om Vinteren.
Ved St. Hans-Markedet i Ringkjobing fæstedes tilforn mange
Karle og Piger for Sommermaanederne, af Folk i Ribe Stifts
ostlige Hedeegne, og man maatte da baade hente dem fra og
bringe dem tilbage til Ringksobing. Men da Hedeboerne soge at
opnaae den störst mulige Besparelse i Folkelonnen, drage nu de fle-
ste af disse Tjenestefolk til Sønderjylland, hvor de faae hojere Lon
og federe Kost end hjemme, og hvor man ofte foretrækker dem