Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
14 masse derfra, maa for Mollebrugets Skyld holde Vandet opstem» met til en vis Hsjde. Herock har vel til forfljellige Tider været Tvist imellem Molle-Ejeren og Lods-Ejerne, og et Par Landvoesens.Commissions Moder ere afholdte for flere Aar siden uden noget Resultat. Jmid. lertid blev i 1822 tilvejebragt en mindelig Forening imellem alle i Aaernes Oprensning i Gudum og Resen Sogne interesserede Parter, og ffjondt den nys berørte Hindring fra Aa-Molles Side endnu foraarsager, at Dyndaaen ikke kan faae saa stærkt Aflod, som med Hensyn til Engenes Forbedring var at onske, saa har dog Virkningen af den dybere og videre Udgravning samt jevnlige Op- rensning allerede viist sig meget fordeelagtig for Engene, og givet Wished om, at Groftning igjennem selve Englodderne vil kunne skaffe Afledning for Vandet ud til Aaen og saaledes bidrage meget til Engenes Forbedring i det Hele. Til Heldum og Tørring Sogne haves og temmelig betydelig Hobjergning efter denne Egns Beflaffenhed. Harboore Sogn havde betydelige Marskenge ud imod Lim« fjorden, af hvilke endog en Deel aarligen bortlejedes. De vind- skibelige Beboere sogte at komme Naturen til Hjælp i at udvide disse Enge. I den Hensigt lagde de ved lavt Vande, tidligt om Foraaret, Græstorv i Nader langs med Fjordbredden i nogle Alens Afstand fra de Enge, hvorpaa Grønsvær allerede havde dannet sig. Naar da Højvande cg Dstenvind kastede Sand og Tang samt Planter og Fro ind over Græstorvene, bidroge disse til at hindre de tilførte Jord- og Plante-Dele fra at bortskylles; de vandt da Tid til at befæste sig paa den sandige Bred, som saaledes efter, haanden højnede sig og dessnarere forvandledes til Eng. Des, værre bleve ikke blot disse nye Enge, men ogsaa de fleste gamle, odelagte ved Havets Indbrud i Fjorden. De sydlige Sogne i Skodborg-Vandfuld Herreder, især Bov- ling og Fjaltring, have riig Hobjergning, i det her gives nogen, lunde betydelige Strækninger deels af Fjord- og deels af Aa,Enge; men disse Enge kunne ikke holdes saa terre som de burde, forme- delst Thorsmindegabets jevnlige Tilstopning, hvorom nedenfor vil blive handlet.