Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

15 Af Hjerm Herred indbefatte de 5 nordligste Sogne: Hjerm, Gjemsing, Siir, Vejrum og Dlby den bedste Deel, som har gode muldlerede Jorder. Paa enkelte Steder er Jordsmonet dog alt for lecrriigt i Forhold til Muldens Mængde; derimod har Gjem- sing Sogn ogsaa endeel muldsandede Jorder, som især mod Fjor- den ere temmelig lette. Underlaget er i Almindelighed Leer. Men, ihvor sej og klæbende denne Egns Leer end paa enkelte Steder er, skal den dog ikke have den for Hvede saa nærende Egenskab i sig, som den lollandske Leer. Imidlertid give Egnens Leerjorder, om de end rigtigst kunne henseres til de stærke Bygjorder, meget god Hvede, og denne Kornsort vilde— som adskillige Forseg have viist — lykkes end bedre, naar man tilborligen anvendte Brak; thi disse.Jorder ere altid ligesaa gode som man finder dem paa mange Steder i Sjælland og paa Dstkanten af Jylland, hvor Hvede dyr- kes, og have endog overhovedet en ringe Kalkblanding, som gjor ' dem endnu tjenligere til denne Soed. Med alt dette finde Eg- nens Landmænd det i Almindelighed fordeelagtigcre at tage Rug end Hvede i Vintersoedmarken. — Herregårdene i denne Egn have og særdeles frugtbare Marker; Ausumgaards og Volstrups Jorder have en forholdsmæssig Blanding af Leer og Muld, og Qvistrup har ypperlige muldsandede Jorder, tildeels med Leerblanding. I Hjerm Sogn, tildeels ogsaa i Vejrum Sogn, ere Jor- derne hist og her særdeles kalkrige, men Kalken har for det meste et dybt Leje, nemlig fra 1| til 10 Alen under Jordskorpen, og er blandet med en Mængde storre og mindre Flintesteen. Et ikke ubetydeligt KalkbrUd findes i Hjerm Sogn; Beliggenheden gjoc det mere lilgjængeligt, end Kalkbrudene i Dauberg og Msnsted, men de sidste ere derimod langt rigere paa Kalksteen end Hjerm Kalkbrud, hvor Kiesellagene som oftest ligge meget tættere og der- ved bidrage til at Arbejdet med Kalkstenenes Brydning besvcerlig- gjores. Rummet mellem disse Kiesellag er sædvanligen fra 1 til Alen; de strække sig bueformigen fra Nordvest til Sydost. I samme Retning ligge Kalk- og Kiesellagene i Vejrum Kalkgrave, som sindes i Skjellet mellem Prcestegaardens og Naboernes Mark. Formedelst Kalkens betydelige Blanding med Flintesteen, vilde det maastce ej engang lsnne sig at benytte Hjerm Kalkbrud, dersom de ovre Jordlag skulde undergraves, saaledes som skeer ved Dauberg