Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
278 nenø, bvor en lang Transport paa Axelen til og fra de som oftest i stor Afstand liggende Kjobstæder er hejst byrdefuld; hvor Vogn- træet er kostbart; hvor Hestene bor være faa, og Studene, som ere altfor langsomme til lange Kjorsler, maae erstatte hine. Her gjor man altsaa bedst i at lægge fortrinlig Vind paa Kreaturer, da disse bære sig selv til Torvet. Men det samme bor nok ogsaa til- raades for den nordre og bedre Deel af Amtet, efter hvad i det foregaaende 16de Äfsnit er bemærket. Bel har man havl Excm, pler paa (saasom i Efteraaret 1822) at Slagtenod maatte sælges for en Prils, der var under det, som Hud og Talg vare værd; at Kjod kun har kostet 1 ß. Pundet, Fleskl^ß. Pd., ja ncrsten været uafsætteligt; at Unghoveder vare sunkne til halv Værdi og aar- gamle Galte til Part af hvad de i bedre 2ider indbragte. Rten dette og mere viser kun til hvilken Yderlighed de vaklende Handels- forhold kunne bringe Priserne til nt dale, endog paa Livets vigtige Fornødenheder, og er tillige et Bidrag til en Skildring af vore Landmænds paa den Tid sørgelige Forfatning, som ikke tillod dem at oppebie de belejligere Vjeblik til at sælge, men tvang de-m til at stille sig ved hvad de bedst kunde undvære for at tilvejebringe Penge til de meest paatroengendc Udgifter, hvoraf atter fulgte, at Marke, det ofte blev overfyldt. Hestel Qvæg, og Svineavl turde nok for de bedre Egne, især Amtets vestre Deel, være mere at anbefale end Faareavl, som der, imod burde skjcenkes fortrinlig Opmærksomhed i Hedeegnene, ikke alene paa Grund af disses naturlige Beskaffenhed, men ogsaa fordi her forarbejdes en Mængde Uld. Ifolge det, som i det Fore- gaaende er bemærket angaaende det almindelige Hedefaars Ring- hed, maatte man desaarsag fremfor alt ønske at der anvendtes mere Omhu paa Faareflokkenes Forædling, ligesom det overalt burde være Bonden en hojst magtpaaliggende Sag at sorge ogsaa for de ovrige Huusdyrs Forædling ved gode Stammedyr (til hvis Udbre» delse Regjeringens Medvirkning ansees nødvendig) og ved hensigts- mcesskgere Nogt, om Vinteren ved Hjeelp af Rodfrugter, og om Sommeren, saavidt muligt, ved Fodring paa Stald. Da Til- lægsdyrcne, som nu holdes, i Almindelighed ere for unge, forme- nes detal være gavnligt, om Opmuntringer udlovedes til at beholde