Race-Hunde

94 Den grønlandske Hund er et modigt Dyr, der djærvt angriber Isbjørnen, som af de nordligst boende Eskimoer nedlægges med Landse, enkelte gamle »Muskedonnere« har forøvrigt fundet Vejen ogsaa der, men de er endnu sjældne.« Polarhundene ere udsatte for en epidemisk Sygdom, der til sine Tider truer med ganske at udrydde dem, og Astrup antager, at den staar i Forbindelse med Vinterens langvarige Mørke, den overordentlig strenge Kulde, Mangelen paa Drikkevand samt den stadige Fortæring af Sne og frossent Kød. Kaptejn Otto Sverdrup giver i sin Bog »Nyt Land« følgende ypperlige Karakteristik af Grønlandshunden: »Jeg har havt Lejlighed til at se forskellige Hunderacer bevæge sig i Polarisen, men ingen naar op mod Eskimohunden. Den har Vilddyrets Paagaaenhed og Sejghed og den tamme Hunds Hengivenhed for sin Herre. Den er det vildeste Pust af Natur og det varmeste Pust af Civilisation, om jeg tør bruge et Billede. Som Trækdyr distancerer den alle andre Racer.« Ostjakhunden og Samojedhunden. Vest-Sibirien eller det umaadelige Lavland, som udbreder sig mellem Uralbjergene og Floden Jenissei, er i den nordre Halvdel beboet af Ostjaker og Samojeder. Allerede paa 58 °, hvor Tartaromraaderne slutter, udbreder Ostjakerne sig paa en Overflade, hvis Areal er meget større end den skandina- viske Halvø. Kun i den allernordligste Del erstattes de af Samojederne, som bebor de Tundra-Halvøer, der mellem Flo- derne stikker ud i Havet. Naar man gennemrejser Vest-Sibiriens Stepper, Skove og Tundraer, møder man — siger Eug. Hemberg, fra hvis udmærkede Skildringer af Ostjakhunden og dens Hjemstavn nærværende er hentet — ikke alene skarpt begrændsede Folkeelementer; men man gør ogsaa den Iagttagelse, at en- hver ulige Nationalitet har sin specifike Hunde-