Race-Hunde

93 anden. Selve Seletøjet er saa enkelt som muligt, samtidig med at det paa en udmærket Maade tjener sit Formaal. Det er forarbejdet af Sæl- eller Bjørneskind. Den livligste af Hundene faar gerne en noget længere Trækrem end de øvrige, hvorved den kommer til at springe som et lysende og opmuntrende Exempel lige foran de andres Snuder, et Hverv, hvis store Ansvar den i Reglen synes at have en tydelig Følelse af. Noget der er karakteristisk for Eskimohunden er, at hvert Spand stedse har sin Konge, der, om den ikke altid er den stærkeste, i al Fald er den mest øvede og ufor- færdede Forkæmper blandt dets Medlemmer, og mod hvis tyranniske Luner ingen tør mukke. Naar nu to for hin- anden fremmede Spand for kortere eller længere Tid sættes sammen, kommer selvfølgelig en meget vigtig Kamp til at foregaa mellem Kongerne i de to Spand. Men samtidig kæmpes der ogsaa tappert i de lavere Rækker for nøje at komme paa det rene med hver enkelts fremtidige Rang- stilling. Først naar Udfaldet af disse Kampe er afgjort, be- gynder der at indtræde Ligevægt i dette lille Samfund. Herhjemme plejer vi ofte at anse en Hunds lange Hyl i Nattens Stilhed som et ufejlbarligt Tegn paa, at den bærer Sorg og Bekymring i sit Hjerte; anderledes derimod i Nord- Grønland. Ved vort sidste Vinterkvarter, hvor der ofte kunde være henimo'd hundrede Hunde samlede paa engang,, fik vi det tydeligste Bevis for, at disse Hyl meget snarere vare et Udslag af Glæde og Livslyst, og at de for dem spillede omtrent den samme Rolle som Sangen for os Men- nesker. Det var tidt som Korsangere, de brillierede, og sine Koncerter gave de gerne tilbedste, naar de rigtig vare i deres Es, som f. Eks. efter et rigeligt Maaltid ellci efter en Nats Hvile og god Søvn. 1 Nord-Grønland gælder et Giftermaal mellem Hunde ikke sjælden for Livstid, noget, der kunde synes at fortjene Efterligning blandt letsindige Gadehunde hele Verden over.. Ved vort Vinterkvarter havde saaledes et temmeligt betyde ligt Antal af Hundene Titel af »Frue«.