Race-Hunde

Forfatter: Nancy Madsen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 98

UDK: 599

Oplag: 2500 Ekspl.

Billederne udførte i Nordisk Reproduktionsanstalt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
92 lighed med at holde to eller tre Hunde tilbage, naar de først have sat sig i Hovedet, at de ville af Sted. De nordgrønlandske Hunde ere af forskellig Farve, men almin- deligst ere de graa- og hvidspraglede eller ensfarvede sorte. Meget ofte have de over hvert Øje en rund, lys Plet. Ganske hvide Dyr ser man ogsaa mange af, og jeg tror, at disse sidste, om man havde Anledning til en Sammen- ligning, næppe vilde kunne skelnes fra de hvide arktiske Ulve, der især holde til paa Ølandene Nord for Amerika. Rigtignok bærer Eskimohunden i Reglen, i Modsætning til Ulven, sin buskede Hale net opkrøllet paa Ryggen, men der findes dog ogsaa dem, der, som Ulven, bærer den ned- adbøjet. Der kan i det hele taget næppe være nogen Tvivl om, at den Hundeart, vi her tale om, da den endnu be- fandt sig i vild Tilstand i de store Skove i den nordligste tempererede og arktiske Zone, har været fuldstændig identisk med de større, nulevende Ulvearter, og at den heller ikke i tæmmet Tilstand er bleven blandet med andre Dyr. Trods det vilde og uregelmæssige Liv, Eskimohunden fører, har den dog efterhaanden i Menneskets Tjeneste til- egnet sig flere af Hushundens aandelige Egenskaber, som f. Eks. Lydighed, Troskab og Hengivenhed overfor sin Herre. Eskimoen omfatter ogsaa sine Hunde med en næsten rørende Kærlighed, om han end kun sjældent lader sine Følelser for den komme tilsyne gennem Kærtegn eller ven- lige Ord. Tværtimod faar man virkelig ved de første Iagt- tagelser af ham under hans Køreture Indtrykket af, at han godt kunde trænge til en lille Paamindelse om at bruge Svøben med lidt mindre Iver, end han i Reglen gør. Men dette er altid kun i Begyndelsen. Thi senere vil man snart forstaa, at en flittig Brug af Svøben er lige saa nødvendig for den kjørende Eskimo som Anvendelsen af Tømmer, Pisk og Sporer er for en Rytter. Naar Hundene trække for Slæden, ere de befæstede til Forenden af denne ved Hjælp af Remme af Ugsuk- Skind, der i Straaleform løbe ud fra en fælles Strop saaledes, at Dyrene komme til at løbe ved Siden af hin-