Race-Hunde

76 ovennævnte Folkeslags Eksistens beror fuldstæn- dig paa disse Hunde. De bruges i stor Udstrækning til at vogte Ren-Noma- dernes Hjorder og ere uundværlige som Slædehunde, i hvilken Egenskab de i Kraft af sin Udholdenhed, Nøjsomhed og Haardførhed ere særlig egnede. Som saadan tilkommer den ogsaa en Del af den Fortjeneste, som enkelte dristige Mænd har indlagt sig ved Løsningen af videnskabelige Problemer i hidtil ukjendte Dele af den arktiske Region. Udrustet som de ere med de skarpeste Sanser og stor Jagtlyst er ogsaa disse Nomaders Jagt og Fangst afhængig af Hundene. De angribe Isbjørnen med Raseri og finder for Eskimoerne de Huller i Isen, hvor Sælen holder til, opsporer Rovdyr, hvis Pelse er af stor Værdi, og hjælper til at forsyne deres Spisekammer med madnyttigt Smaavildt. I Norge, Sverrig og Finland ere de for længe siden og- saa taget i Sportsjagtens Tjeneste, som Elg-, Ren-, Bjørne- og Fuglehunde. De nordiske Spidshunde adskiller sig væsentlig fra andre Hunderacer ved Hovedets og Ørernes Form, der ligner Ulvens og Rævens, fra hvilken førstnævnte man ogsaa an- tager, at de nedstamme. Ørerne ere opretstaaende som hos Ræven. De er let- bevægelige og opfanger og leder derfor bedre Lyden til det indre Øre, end hvad der er Tilfældet hos andre Hunderacer, hvor det ydre Øre i mere eller mindre Grad dækker Øre- aabningen. Spidshundene ere heller ikke meget udsatte for Øresygdomme. I Hvalpealderen er hos enkelte Racer Ørets øverste Spids hængende, først ved Aarsalderen faar det den fuldt korrekte Stilling. Halen, der er busket, bæres stærkt krøllet, ringformet, noget, der bidrager til at give Hundene et modigt og energisk Udseende. Ved Udmattelse, Frygt og sygelig Til- stand sænker de Halen. Dette er ogsaa Tilfældet hos en- kelte Hunde, naar de komme paa Spor af Vildt. Hos en- kelte Individer af Eskimohundene og de sibiriske Hunde bæres den dog altid nedadbøjet. Den faar forøvrigt, i Lighed med Ørene, først ved Aarsalderen sin korrekte Form.