Race-Hunde

8o Enkelte Hunde rejse Haarene paa Ryggen og ser sig om til alle Kanter, andre rejse sig paa to Ben i Selen og ende- lig er der enkelte, der standse og ikke ville gaa videre, naar de ere komne Elsdyret nær. Man fordrer af en god Elsdyrhund, at den ikke forlader et Spor, som den har begyndt at følge, selv om det krydses af andre. Den skal kunne, om det kræves af den, følge Spor, selv om de ere flere Dage gamle. Enkelte Jægere paastaa endog, at deres Hunde kunne følge et Spor, der er otte Dage gammelt. Dette indeholder dog vel nogen Over- drivelse. Imidlertid har Dyrehunden en saa fin Næse, at den i saa Henseende maaske næppe overgaaes af nogen anden Jagthund. Denne Jagtmaade udkræver en meget stor Erfaring baade hos Jæger og Hund, som begge næsten lydløst maa snige sig frem i det ofte vanskelige Terræn. En liden Kvist, der brækkes, er nok til at skræmme et Dyr, som man maaske har ofret flere Dages anstrengende Marsch paa at forfølge. Ved Anvendelsen af den anden Jagtmcthode, »Løshund- jagten«, søger Hunden frit. Naar den er kommen ind paa Dyret, skal den ved Gøen faa dette til at standse, medens Jægeren søger at naa frem, ledet af Hundens Glam. Hun- den maa ikke »halse paa Drevet«, d. e. den maa ikke gø under selve Forfølgelsen af Dyret, naar dette altsaa er i Løb. Vil Dyret standse, kommer Hunden snart foran det, hvorpaa Hunden begynder at stormgø, medens Elsdyret, misfornøjet med at blive forstyrret i sin Ro, med Forbau- selse ser paa sin forholdsvis lille Angriber, som den forsøger at jage bort ved at stange og ved at slaa med Forbenene. Dette hjælper dog ikke, da Hunden er hurtigere i sine Be- vægelser og let undgaar det store og mere klodsede Elsdyr. Dette springer saa af Sted, men da det ikke kan blive sin Plageaand kvit, standser det paany for at optage Kampen. Imidlertid maa Jægeren se at komme i Hold. Vil Dyret ikke standse saa længe, at det kan naas af Jægeren, vende de fleste Hunde, efter at have fulgt et Stykke, igen tilbage. Begge Jagtmethoder udkræve høj Grad af Intelligens og