Race-Hunde

82 opdages baade af Mennesker og Dyr paa utrolig lang Af- stand. Jægeren maa derfor tage sig i Agt for at klæde sig for mørkt, hellere for lys, thi da kan han, om det er nødvendigt, selv »farve« Klæderne ved Hjælp af Indgnid- ning med fugtig Mos. En vel dresseret Rensdyrhund skal kunne ligge igen, naar Jægeren »stiller«, 0: nærmer sig Dyrene til Skudhold. Men da, som nævnt, Dressuren nu for Tiden lader meget tilbage at ønske, og da man i Reglen gaar mindst to eller flere i Følge paa Rensdyrjagt, bliver som oftest én tilbage med Hunden. En Hund, der gøer eller piber for at komme efter sin Herre, er kun lidt værd som Rensdyrhund. Vistnok benyttes ogsaa saadanne, idet man søger at forebygge Ulempen herved ved at binde Hundens Mund sammen med en Rem, men videre »waidmännisch« er jo Fremgangsmaaden ikke. Under Stillingen sættes Hundens Taalmodighed paa en haard Prøve, thi det kan vare i flere Timer, ja jeg har ved flere Lejligheder brugt hen imod tre Timer ad Gangen med at stille. Stillingen maa i Reglen foregaa krybende, som oftest medens man ligger fladt ned paa Marken, og Legemets Bevægelser maa være mindst mulig synlige. Aldeles rolig maa Jægeren ligge, naar Dyrene se sig omkring. I det hele taget er der ved Rensdyrjagten saa mange Finesser, som næppe ved nogen anden Storvildtjagt, naar den drives som den skal, og ikke paa Slump. Paa Bjørnejagt gaar Hunden løs, men da Bjørnen nu skydes mest i Hi*), bruges denne Jagtmaade ikke saa hyppigt som før. En Bjørnehund maa angribe Bjørnen bagfra. Denne er nemlig meget ømfindtlig for sin Bagdel, og søger, idet den vender sig om, at værge sig for Hunden. Herved op- holdes den, saa at Jægeren kan naa frem og skyde den. *) Det Sted, hvor Bjørnen har lagt sig i Dvale for Vinteren; dette er i Reglen inde under omstyrtede Træer og i Huler i Fjeldet, ofte lader den sig blot og bart nedsne ved en stor Sten eller Tue.