Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

Forfatter: L. Kristoffersen

År: 1884

Forlag: Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 54

UDK: 664.1 Kri gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
 14 dyrkernes egen konto, enten transporten sker pr. jærn- bane eller pr. vogn. Ud fra disse kendsgerninger synes jeg da, at land- mændene med tillid kan slutte sig til andelsfabriken i Nykøbing, og jeg synes også, at de landmænd på Fal- ster og Østlolland, som havde indgået lOårige kontrakter med »De Danske Sukkerfabriker«, kan være glade ved den lejlighed, der nu bydes dem til at ophæve de lO- årige kontrakter; ti dette, at der til landbruget knyttes en industri, som på grund af sine ikkenødvendige anlægskapitaler umuliggør en merindtægt af 15—25 kr. pr. td. land, har i længden en overordentlig stor ind- flydelse på landbrugets udvikling. Det er urigtigt at tilråde landmændene at nedlægge store kapitaler i saftstationer og rørledninger, det er efter min opfattelse det samme som at begrave de levende. I saftstationer og rørledninger har kapitalen kun betydning en ganske kort tid af året (50—100 dage). Det synes dog at være mere fornuftigt at an- vende disse store kapitaler til foretagender, der har betydning en større del af året f. eks. til jærnbane og skibsfart, derved kommer de bedre samfundet tilgode, og denne slags foretagender har en langt større sikker- hed for et godt udfald i fremtiden end underjordiske rørledninger og store maskiner, der kun er anvendelige i et bestemt øjemed. Men sålænge der ikke eksisterer et direkte sam- menligningspunkt med »De Danske Sukkerfabriker« på roesukkerindustriens område her i landet, hjælper det ikke at tale om, hvorledes roeprisen står i forhold til roernes værdi. Landmændene, og i særdeleshed dem,