Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

16 Hr. Tutein anslår forbruget af sukker her i landet til 22 å 24 pund pr. individ eller ialt 45—48 mill, pund om året. I betragtning af roesukkerets kvalitative egenskaber mener hr. Tutein, at der ikke kan undlades »en tilsætning af det velsmagende og aromatiske kolonial- sukker«, således at det virkelige forbrug af roesukker, dels blandet og dels ublandet i form af demerarasukker, kun bliver 23—24 mill, pund om året. De bestående roesukkerfabriker her i landet kan ved fuldstændig forsyning med roer levere over 50 mill, pund sukker om året; altså efter hr. Tuteins opfattelse over dobbelt så meget, som landet kan for- bruge for øjeblikket. Hr. Tutein mener derfor, at »De Danske Sukker- fabriker« har forladt deres oprindelige program ved at opføre de store saftstationsfabriker, til hvis forsyning de ikke har de fornødne arealer sikret og udtaler da: ». . . Hvis det svar, som deputationen fra Sakskøbing fik, der var mødt med mere end det til dannelsen af en roesukkerfabrik stipulerede (fastsatte) areal, »»at sel- skabet ikke vilde anlægge større kapitaler i denne industri, forinden det havde vist sig, hvorledes forholdene med hensyn til udførslen vilde stille sig såvel i vort eget land (?) som i nabolandene og da navnlig Tysk- land«« — hvis dette svar skulde være alvorlig ment, så synes det mig, at det ikke kan se så helt lysteligt ud for aktionærerne. Da jeg nu ikke deler denne pessimistiske opfattelse, så mener jeg, at landet bør være sukkerselskabet i højeste grad taknemligt, fordi det ved sin modige og følgelig vel overlagte fremgangsmåde — at anlægge så