Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

IM—M3^» ' ibmmmk wba*.. 33 gavne landbrugeren; men ved en nærmere betragtning synes der at være stor fare for, at de skulde slå stor mønt til egen og fabrikernes fordel på landbrugets be- kostning. Jeg tænker her nærmest på de mange drifts- bestyrere og forvaltere; jeg vil aldeles ikke benægte, at de kan være til gavn for landbrugeren; men frist- elsen til at søge egen fordel og lade 5 være lige over for landbruget ligger meget nær. Alle sådanne småting, som hver for sig eller alle tilsammen kan få indflydelse på landbrugets udvikling, er dog af en underordnet betydning i sammenligning med det forhold, der viser sig ved at undersøge fabrik- ernes regnskaber. Vi vil her få lejlighed til at se, hvor lidt roe pr is en har været i overens- stemmelse med roernes værdi, og derfra kan vi slutte os til selskabets bestræbelser. Jeg skal derfor gå over til at behandle de oplys- ninger, som etatsråd Tietgen har givet i »Landhus- holdningsselskabet« den Ilte april 1883, for at se, om vi derud af kan komme til noget resultat om, hvorvidt sukkerroerne her i landet kan udbringes til en højere pris, end den landmændene nu får, eller »De Danske Sukkerfabriker« er istand til at kunne give. .Jeg skal ikke her gå ind på en imødegåelse af etatsrådens fore- drag, men kun holde mig til de oplysninger, der er givet over sukkerfabrikernes drift og deres anlægskapital tilligemed nogle talopgivelser andet steds fra. »De Danske Sukkerfabriker«, som i 1882—83 var i virksomhed, har efter etatsråd Tietgens opgivelser (»Tidsskrift for Landøkonomi« femte række, andet b., s. 474—75 — »Ugeskrift for Landmænd« 1. b. 1883,