Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

Forfatter: L. Kristoffersen

År: 1884

Forlag: Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 54

UDK: 664.1 Kri gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
sendt til regering og rigsdag fra en del landmænd. Opfordringen går ud på at bevæge regering og rigsdag til at foretage sådanne ændringer i toldloven, at sukker- roedyrkningen kunde blive beskyttet her i landet mud den udenlandske konkurrence. Hvorfra initiativet til denne bevægelse, der har fået tilslutning på Lolland og Fyn ved Odense, hvor dør er endel ikke-10-årige kontraherede roedyekere, er udgået, skal jeg ikke nær- mere undersøge. Jeg skal kun gøre opmærksom på, at en sådan beskyttelse kan der kun arbejdes for, når det gælder en ligelig beskyttelse af sukkerroedyrkningen lier i landet og ikke en beskyttelse, der særlig begunst- iger »De Danske Sukkerfabriker« frem for andre roe- sukkerfabriker, og at det sikres, at fordelen ved beskyt- telsen hovedsagelig må komme landbruget til gode. Det forekommer mig nemlig, at man ved at optage det forslag til beskatning af sukker, som etatsråd Tietgen har fremsat i et foredrag på Møen den 18. oktober iår, let kan komme til at beskytte sukkerfabriker, der er forbundet med et raffinaderi, frem for dem, der ikke er forbundet med et sådant, ligesom det forøvrigt er tilfældet under den nuværende beskatiiingsmåde. Men om dette punkt vil en diskussion vel blive mulig andet- steds, så jeg skal ikke her komme ind på dette spørgsmål. Vi har gennem det foregående set, at »De Danske Sukkerfabriker« ved en fuldstændig forsyning med roer vil blive istand til at betale dem med en betydelig højere pris -— 30—50 kr. mere pr. td. land roer end de kan ved en delvis forsyning, som de hidtil har været til del. Det er de store saftstationsfabriker, som