Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

 5 samme år fremkom et projekt til en andelssukkerfabrik ved Nykøbing på Falster. Man kunde på forhånd vide, at denne plan vilde møde modstand, og den ude- blev heller ikke. Det første indlæg, som kritiserede planen til den påtænkte andelssukkerfabrik, og som tiltrak sig særlig ■opmærksomhed, var en artikel i »Ugeskrift for Land- mænd« (II. b. 1883, s. 211), der i sin indledning hilste Nykøbingprojektet med glæde, men kom under sin videre udvikling til det resultat, at man vilde »ganske forgæves lede efter noget som helst punkt, hvori det skulde stille sukkerroedyrkningen heldigere eller fordelagtigere for landbruget, end den er stillet i de egne, hvor den hidtil er indført her i landet.« Men for at komme til dette resultat, har ugeskriftet imidlertid måttet omstøde en del af de forudsætninger, der var lagt til grund for beregningerne. Ugeskriftet har for det første gjort gældende, at den anslåede kapital, 300 kr. pr. td. land roer til fabrikens opførelse, var alt for ringe; dernæst var udbytteberegningerne for gunstige og endelig var saftstationssy- stemet at foretrække, når roedyrkningen var så spredt, som den havde udsigt til at blive ved Nykøbing. Foruden disse hovedindvendinger, var der en hel del andre punkter fremført, som var vel skikket til at af- skræmme folk fra at slutte sig til foretagendet og indgyde mistillid til dem, der havde med sagen at gøre. Af disse punkter skal jeg kun omtale det, hvor ugeskriftet gør gældende, at det er den tyske beskat- ningsmåde med tolden på roerne, der har fremkaldt