Oversigt over Undersøgelser og Projecteringsarbeider m.m. for et Havneanlæg paa Jyllands Nordvestkyst med en Canalforbindelse til Liimfjorden
Forfatter: Carlsen
År: 1873
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 627.2-3
Tilligemed Betænkning over de ovennævnte Projecteringer samt over tvende Planer til et Havneanlæg ved Hirtshals, af de nederlandske Ingenieurer Conrad, J.F.W. Conrad og W. van de Poll.
med 2 Planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
paa Jyllands Vestkyst, naar den skal være beliggende vest eller
øst for Hanstholm.
Hvad angaaer en Havn ved Hirtshals, da vil denne, med
Hensyn til Beseilingen temmelig nær befinde sig under samme
Betingelser, som Havnen ved Sandnæshage.
Vi skulle nu undersøge, hvorvidt en Havn ved Sandnæs-
hage ogsaa i andre Henseender er ligesaa meget at foretrække
for en Havn i Vigsøbugt eller ved Orhage.
I dette Tilfælde er det nødvendigt tillige at tage Canalen
i Betragtning, som skal forbinde Havnen med Liimfjorden.
Denne Betragtning bortfalder for Hirtshals’s Vedkommende.
% 8. Valg
af Havnens
Plads under
Hensyn til
Anlægets
Udførel se.
Vi have først at undersøge, om Banken «Bragerne» er at %9. Banken
ansee som uforanderlig, eller om den flytter sig. «Bragerne».
I sidste Tilfælde vilde Indseilingen til Havnen snart blive
umulig eller i hvert Fald meget vanskelig.
DHrr. Carlsens og Reimers’s Undersøgelser have godt-
gjort, at Bragerne bestaae af store Kalk- og Flintesteen.
Banken er uden Tvivl af samme Beskaffenhed som Bulbjerg
og Skarreklit, og Erfaringen har ubestridelig godtgjort, at denne
Kalksteen, uagtet den angribes meer eller mindre af Bølgesla-
get, dog holder sig uforandret paa saadanne Dybder, hvor Bølge-
bevægelsen ikke længer mærkes.
Der er altsaa ingen Fare for, at Banken skal forandre sig
ved Strømsætningerne, som desuden ere svage i disse Farvande.
Bragerne have befundet sig paa samme Sted i Aarhundre-
der. Man finder Banken angiven i de ældste Bøger og Søkort,
som vi i den Anledning have gjennemgaaet.
I en Bog, udgiven 1585 hos Christoffel Plantyn af Aelbert
Haeyen fra Amsterdam, betitlet: «Amstelredamsche Zee Caer-
ten», det ældste nautiske Værk, som vi kjende, anføres i Ca-
pitel 52, pag. 54:
«Drie mijlen beoosten Hanstholm ligt de Oostersche hoek;
het is een hooge steile hoek zoo als Hanstholm. Naast den