Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
137
Sugeledningerne anlægges i Parallelsystemer, da det ellers ved eventuelle For-
stoppelser er meget besværligt, selv efter et omhyggeligt Kort, at finde den en-
kelte Ledning. Naar Retningen for Sugeledningerne er bestemt, lastlægges Sainle-
ledninger for passende Grupper af disse.
Foruden, hvad der er sagt i de loregaaende Afsnit, bør bemærkes.
Faldretningen i Sugeledningerne maa ikke danne en stump Vinkel med Fald-
retningen i Samleren, da det fra Sugeledningerne indtrædende \ and i saa Fald
vil hæmme Vandbevægelsen i Samleren; kan dette undtagelvis ikke undgaas, maa
Sugeledningerne nogle Meter fra Samleren bøjes, saa de danner en Vinkel, dei er
90° eller noget mindre med Faldretningen i denne. Baade spidse og stumpe Til-
slutninger til Samleren bevirker desuden, at Arealet om
denne bliver unødvendig stærkt drænet.
Sugeledningernes Retning bør, hvor Forholdene iøv-
rigt tillader det, være tværs paa Bearbejdningsretningen,
der ofte vil være betinget af Arealets Form. Plovfurer
og Afpløj ninger virker som smaa Kanaler for Over-
fladevandet og skæres i saa Fald af Ledningerne; Hen-
syntagen til dette Forhold er navnlig af Betydning paa
Arealer med rigeligt Fald og lidet gennemtrængelig Jord.
Trærødder, navnlig fra Poppel, Pil og El, gaar
langt (indtil 15 m) til Siderne. Derfor maa Hovedled-
ninger ikke ligge langs og for tæt ved levende Hegn,
men Dræningen kan f. Eks. indrettes som vist Fig. 61.
Skal en Ledning passere el levende Hegn, maa der
helst gennem dette og en halv Snes Meter til hver Side benyttes
Mufferør, tætnede med Cementmørtel eller med en Blanding al
Ler og Stenkulstjære; hvis almindelige Drænrør benyttes, maa
de omgives med Tagpap eller lægges i og dækkes til med
Slagger.
En Ledning maa ikke paa en Strækning afbrydes af en
Mergelgrav eller et Vandhul, da Røret, der danner Afløb her-
fra, let vil forstoppes og foraarsage Opstemning i og ovenfor
Mergelgraven (Fig. 62).
Hvor Vand kan ventes at strømme til fra tilgrænsende Arealer,
bør Dræningsplanen indrettes saaledes, at det afskæres.
Kilder og Væld bør afvandes gennem særlige
Ledninger, f. Eks. som vist Fig. 63, da enkelte Suge-
ledninger ellers overbebyrdes med Vand.
Det kan undertiden være formaalstjenligt at lægge
to parallele Samledræn i sædvanlig Drænafstand op gen-
nem en Lavning (Fig. 64). Lægges der kun én Ledning
i Midten af Lavningen, kan der nemlig blive for ringe
Fald paa Sugeledningernes nederste Ender. Da Samle-
ledningerne ved den viste Ordning kun modtager Suge-
ledninger fra en Side opnaas desuden, at Grøfterne ikke
Fig. 62.
18