Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
137 Sugeledningerne anlægges i Parallelsystemer, da det ellers ved eventuelle For- stoppelser er meget besværligt, selv efter et omhyggeligt Kort, at finde den en- kelte Ledning. Naar Retningen for Sugeledningerne er bestemt, lastlægges Sainle- ledninger for passende Grupper af disse. Foruden, hvad der er sagt i de loregaaende Afsnit, bør bemærkes. Faldretningen i Sugeledningerne maa ikke danne en stump Vinkel med Fald- retningen i Samleren, da det fra Sugeledningerne indtrædende \ and i saa Fald vil hæmme Vandbevægelsen i Samleren; kan dette undtagelvis ikke undgaas, maa Sugeledningerne nogle Meter fra Samleren bøjes, saa de danner en Vinkel, dei er 90° eller noget mindre med Faldretningen i denne. Baade spidse og stumpe Til- slutninger til Samleren bevirker desuden, at Arealet om denne bliver unødvendig stærkt drænet. Sugeledningernes Retning bør, hvor Forholdene iøv- rigt tillader det, være tværs paa Bearbejdningsretningen, der ofte vil være betinget af Arealets Form. Plovfurer og Afpløj ninger virker som smaa Kanaler for Over- fladevandet og skæres i saa Fald af Ledningerne; Hen- syntagen til dette Forhold er navnlig af Betydning paa Arealer med rigeligt Fald og lidet gennemtrængelig Jord. Trærødder, navnlig fra Poppel, Pil og El, gaar langt (indtil 15 m) til Siderne. Derfor maa Hovedled- ninger ikke ligge langs og for tæt ved levende Hegn, men Dræningen kan f. Eks. indrettes som vist Fig. 61. Skal en Ledning passere el levende Hegn, maa der helst gennem dette og en halv Snes Meter til hver Side benyttes Mufferør, tætnede med Cementmørtel eller med en Blanding al Ler og Stenkulstjære; hvis almindelige Drænrør benyttes, maa de omgives med Tagpap eller lægges i og dækkes til med Slagger. En Ledning maa ikke paa en Strækning afbrydes af en Mergelgrav eller et Vandhul, da Røret, der danner Afløb her- fra, let vil forstoppes og foraarsage Opstemning i og ovenfor Mergelgraven (Fig. 62). Hvor Vand kan ventes at strømme til fra tilgrænsende Arealer, bør Dræningsplanen indrettes saaledes, at det afskæres. Kilder og Væld bør afvandes gennem særlige Ledninger, f. Eks. som vist Fig. 63, da enkelte Suge- ledninger ellers overbebyrdes med Vand. Det kan undertiden være formaalstjenligt at lægge to parallele Samledræn i sædvanlig Drænafstand op gen- nem en Lavning (Fig. 64). Lægges der kun én Ledning i Midten af Lavningen, kan der nemlig blive for ringe Fald paa Sugeledningernes nederste Ender. Da Samle- ledningerne ved den viste Ordning kun modtager Suge- ledninger fra en Side opnaas desuden, at Grøfterne ikke Fig. 62. 18