Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

..— II——— 144 dette Tilfælde indrettes som foran nævnt (Fig. 69). Er der livlig Okkerudfældning rummer Riste nogen Fare, idet Okker kan stoppe Mellemrummene mellem Traa- dene; i saadanne Tilfælde bør Riste udelades eller de maa tilses og renses ofte. Udløbet skal ligge i Højde med Middelvandstanden eller lidt over; det maa nødig i længere Tid staa under Vand. Dets Plads bør mærkes ved Anbringelse af en Sten eller Pæl i Grøftekanten. 41. Ventildræning er en Kombination af Dræning Og Vanding, ved hvilken Drænledninger skiftevis virker i Afvandingens og i Vandingens Tjeneste. Ventil- dræning kan indrettes paa forskellig Maade; her i Landet er det den »Peter- senske« Ventildræning, der er mest bekendt og hyppigst anvendt. Den er opkaldt efter og først bragt i Anvendelse af Gaardejer Asmus Petersen i Wittkiel i Slesvig omkring Aar 1860. Det enkelte System bestaar (Fig. 70) af en Hovedledning, der lægges efter det stærkeste Fald i sædvanlig Dræn- dybde, og som for hver 0,5—0,75 m Fald forsynes med Ventiler, anbragt i II \ ■ > > • lodrette Rør, der fortsætter sig op til i 'i । \ Overfladen (Fig. 71). Sideledninger ud- ,jj __J___'c_________j____•__ gaar sædvanlig til begge Sider og læg- I • I ! ; ! ges med meget ringe Fald, 1 : 800 til <ii > । 1 । I I ! I 1 :400, altsaa paa det nærmeste paral- i I I I ■' .1 lelt med Horizontalkurverne. Det ringe Flg 70 Fald medfører ingen Fare, da der findel- en kraftig Udskylning Sted, naar Ven- tilerne aabnes efter en Vanding. Saa længe Ventilerne er aabne, virker Systemet som en almindelig Dræning. Naar Vanding skal foregaa, ledes Vand ind ved Hoved- ledningens øverste Ende, der altsaa maa have Tilslutning til en Vandingskanal, og Ventilerne lukkes paa den Del af Arealet, der ønskes befugtet, de lavest liggende først. Vandet stemmes herved op i Hovedledningen og Sideledningerne, træder ud gennem Stødfugerne og fylder Jordens Porer; er der tilstrækkeligt Tryk, kan Vandet bringes til at strømme ovenud af Ventilrørene og fordele sig i Rislerender og Fordelingsrender. Rislerenderne anlagde man oprindelig lige over Sugedrænene, men senere som ved Hænganlæg uden Hensyn til Drænenes Beliggenhed. Vandingen bliver i denne Skikkelse en Kombination af Rodvanding og Over- risling (Punkt 43). Ved senere Anlæg er det dog ofte indrettet saaledes, at det Vand, der benyttes til Overrisling, tilføres overfladisk gennem aabne Tillednings- render. Hovedsagen er, at man efter Behag kan standse Afledningen af Vand gennem Drænledningerne. Man opnaar ved Ventildræning at kunne benytte Vandet saavel til Befugt- ning som til Gødevanding og vil, naar Ventilerne ved Vandingens Ophør atter aabnes, faa en hurtig og effektiv Afvanding i Forbindelse med en kraftig Ud- luftning, idet Vandet, naar det synker, suger Luft efter sig. Man er ved denne