Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
153 paa Trykledningen ved Hjælp af en Slange, der er saa lang, at den tillader nogen Bevægelse af Vognen hen over Marken. Fig. 78 viser skematisk en Regn- vogn fra Maschinenfabrik Boreck i Sachsen; men der findes ogsaa talrige andre Konstruktioner*). Oversprøjtning er en forholdsvis kostbar Vandingsmaade, baade med Hensyn til Anlæg og Drift, og anvendes i Overensstemmelse hermed fortrinsvis til Fugt- vanding af intensivt drevne Have- og Markjorder i varme, tørre Somre. Den giver en ret fuldkommen Fordeling af Vandet og et forholdsvis lille Vandfor- brug, særlig hvis Oversprøjtningen finder Sted om Natten eller i fugtigt Vejr, hvor Tabet ved Fordampning kun er ringe. Der kræves ingen Regulering af Jordoverfladen af Hensyn til Vandingen. De beskrevne fem Vandingsmaader anvendes under torskellige Forhold i talrige Modifikationer, undertiden kombinerede indbyrdes paa særlig Maade. Meget almindelig er f. Eks. en Kombination af Oversvømmelse og Overrisling, den saakaldte Stuvningsoverrisling, ved hvilken Vandet paa et oversvøm- met Omraade stadig friskes ved Tilførsel af Vand foroven og tilsvarende Bortled- ning forneden, for at Slamaflejring kan bliveen stærkere. I Punkt 41 er frem- deles omtalt, hvorledes Rodvanding ved Ventildræning kan kombineres med Overrisling, og endelig skal nævnes, at man ofte ved Overrislingsanlæg etab- lerer Rodvanding i Vegetationstiden ved jævnlig at fylde Rislerenderne med Vand. Fælles for alle de beskrevne Vandingsmaader undtagen Rodvanding er, at Vandingen altid foregaar diskontinuerligt, saaledes at Vanding og Hvilepauser stadig skifter. Sædvanlig deler hver Interessent i el Vandingsanlæg hele sit Vandingsomraade i et vist Antal, lad os sige n, nogenlunde ligestore Styk- ker, som han vander efter Tur ined hele den for hans Areal disponible Vand- mængde. Dette er for det første nødvendigt for al faa en rimelig Vandmængde til at slaa til, men dernæst ogsaa meget formaalstjenligt for Jordbunden og Vege- tationen, der i Hvilepauserne faar en højst fornøden Udluftning. Man kalder denne Frenigangsmaade for Vanding med 77-delt Rotation. Antallet n afhænger af Klima, Jordbund, Vandingsmaade, Formaalet med Vandingen o. a. Ved Gøde- vanding har man ofte n = 3—6, ved Fugtvanding betydelig større, undertiden indtil 15. Varigheden af hver enkelt Behandling er ligeledes meget forskellig og kan variere fra ca. 1 Døgn til over 1 Uge. Oversprøjtningsmetoden indtager en Særstilling ved Inddeling af Vandingsomraadet i ganske smaa Stykker af *) E. Kriigerund A. Nachtweh: Hauptpriifung von Beregnungsapparaten. Berlin 1915. 20