Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
stemning i Vandløb under Forhold, hvor dei
at manøvrere, og naar Naalene fjernes, b
Undertiden gør man dem noget smal-
lere foroven, saaledes at Stemme-
værket virker som Overfald, naar
Vandspejlet har naaet en vis Højde.
Naaledæinninger bliver naturligvis
aldrig synderlig tælle, da Vandet al-
tid vil kunne pible igennem Mellem-
rummene mellem lo og to Naale. De
anvendes derfor fortrinsvis ved Op-
er rigeligt Vand. De er meget nemme
liver der uhindret Gennemstrømning.
47. Tilførselsledninger kan enten være aabne eller lukkede og i sidste Til-
fælde enten Trykledninger eller Hævertledninger. Aabne Ledninger af Jord, Va n-
dingskanaler, er langt de almindeligste og som Regel de billigste. Lukkede
Ledninger maa foretrækkes, hvor Vandet skal føres over store Dalstrækninger
eller Bakkedrag under Forhold, hvor det med et Kanalanlæg forbundne Jord-
arbejde vilde blive for bekosteligt, eller hvor Tabet af Vand ved Filtration gen-
nem Kanaldæmninger og Fordampning fra Vandoverfladen maa frygtes at ville
blive meget stort.
1) Vandingskanaler profileres paa lignende Maade som de i forrige Kapitel
beskrevne Afvandingskanaler, men adskiller sig fra disse ved, at Vandspejlet
paa visse S trækninger ligger højere end Jo r dove r-
fladen, saaledes at Vandet strømmer mellem Diger
paa begge Sider, eller, hvis Kanalen anlægges paa hæl-
dende Terræn, maaske kun med et Dige paa Dalsiden
(Fig. 103). Endvidere er de ejendommelige ved, at
Tværprofilet aftager fremefter, efterliaanden sorri
Kanalen afgiver Vand til Bikanaler og Vandingsrender.
Fig. 103.
Fig. 104.
Fremgangsmaaden ved Dimensioneringen er forsøgs-
vis, som beskrevet i Punkt 16, og kan ske i Henhold
til de der anførte Formler (13) og (14). Sædvanlig øko-
nomiserer man med Faldet, thi jo mindre Fald Kanalen
har, desto større Areal kan man inddrage under Van-
dingen (Fig. 104). Paa den anden Side maa Vandhastig-
heden i en Vandingskanal nødig blive mindre end ca.
0,3 m/s, da der i saa Fald allerede i Kanalen fore-
gaar en Bundfældning af de i Vandet opstemmede, fine
Partikler, ligesom Tabet ved Filtration og Fordampning i
Kanalen bliver for stort. Meget almindeligt har man un-
der vore Forhold et Fald af 0,1—0,5 %o paa Vandspejlet
henholdsvis for store og ganske smaa Kanaler. Ved Valg
af Vanddyben i de forskellige Tværprofiler bør man sørge
for, at Kanalbunden intet Sted faar Bagfald.
Hvad Kanalanlægets Udførelse angaar, henvises til,