Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
hvad der er meddelt i Punkterne 16, 18 og 23. De største Vandingskanaler i Danmark findes i Jylland paa begge Sider af Skern Aa. 2) Lukkede Vandingsledninger anvendes ikke meget under vore For- hold, men f. Eks. ret almindeligt i Nordamerika*). Hvor Vandtrykket er ringe, kan man udføre dem af glasserede Lerrør eller Betonmufferør, der samles med Hamp, Ler og Cementmørtel. Er Vandtryk- ket stort, maa man anvende Ledninger af Støbejernsrør (Vandrør), der samles ved Blystøbning, eller Smedejernsrør, der samles ved Nitning eller Svejsning. Smedejernsledninger beskyttes undertiden mod Rust ved Indstøbning i Beton. Endelig kan man støbe Ledninger paa Stedet af armeret Beton. Ledningerne følger i det væsentlige Terrænoverfladen og kan anbringes ovenpaa denne eller graves ned i passende Dybde. 48. Bygværker i Vandingskanaler. 1) I Kanalens øvre Løb anbringer man sædvanlig en Indledningssluse, der tjener til at regulere Vandtilførslen til Kanalen og til i givet Tilfælde at af- spærre denne helt. Den kan udføres paa samme Maade som de i det foregaaende beskrevne Frisluser. 2) Hvor Kanalen skærer eksisterende Veje eller Veje, som skal anlægges i An- ledning af Vandingsforetagendet, maa der opføres Vej broer. Om Konstruktion af større Broer skal der ikke i denne For- bindelse gives nærmere Meddelelse udover dette, at Broers Underbygning bør være saa- __ ledes, at det for Vandets Bevægelse frie Profil- v areal ikke indskrænkes væsentligt. S maa Fig.105. Broer for Markveje kan bestaa af en Række Strækbjælker af Træ i Va—3/i m indbyrdes Afstand, der hviler paa Pæleaag paa begge Sider og dækkes af gennemskaarne Granrafter paa tværs (Fig. 105). 3) Hvor Kanalen skærer Afvandings- grøfter, anlægges Rør gennemløb for disse med Frontmure paa begge Sider. Er Højdeforskellen mellem Vandspej- lene i Kanal og Grøft ringe, maa Gen- nemløbet dykkes (Punkt 20). Rørled- ningen bør tætnes omhyggeligt, for at Kanalvand ikke i større Mængde skal sive ned i Afvandingsledningen og gaa tabt for Vandingen. 4) Hvor Kanalen krydser et større Vandløb, som man ikke kan føre under den i et Gennemløb, maa man anlægge en Kanalbro (Akvædukt). Smaa Akvædukter kan udiøres af Fig. 106. *) U. S. Department af agriculture. OfT. of exp. st. Buli. 236. C. E. Tait: The use of underground water for irrigation. Washington 1911.