Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
Træ og bestaa af en aaben Kasse af pløjede Planker, der holdes sammen af Træ-
rammer, og lo eller flere Strækbjælker, der bærer Kassen og spænder over Vand-
løl.ct fra Bred til Bred, eventuelt med Mellemunderstølninger, bestaaende af
Pæle.ng (se Akvædukten over Tudestrømmen paa Plan 5). Tilslutningen til
Kanalda inningerne paa Land maa foretages med stor Omhu, enten ved Hjælp
af en Frontmur af Beton med Fløje til Begrænsning af Jordfylden eller ved en
eller bedre to Spunsvægge, hvis Mellemrum stampes fuldt af Ler. Vil man have
Plankekassen helt tæt, kan man beklæde den indvendig med Zinkblik. Fig. 106
viser en Akvædukt, hvis Sider er udført som Gitterdragere af Træ.
Større Akvædukler har man udført af Murværk, Jern eller armeret Beton;
deres Indretning skal ikke omtales nærmere i denne Forbindelse.
49. Vandets Fordeling i de rette Mængder til de forskellige Interessenter
i et Vandingsanlæg (eller Købere afVand fra en Vandingskanal) sker hos os sæd-
vanlig ved Hjælp af smalle Trætude (Brønsteds
Tude, Fig. 107), der anbringes i Kanaldæmnin-
gerne og reguleres saaledes, at Bunden i dem alle
Fig. 107.
samme Dybde under Vandspejlet i Kana-
len. Naar denne Regulering er foretaget, kan man
med en for Praksis tilstrækkelig god Tilnærmelse
gaa ud fra, at de Vandmængder, der strømmer
gennem de forskellige Tude, er proportionale med
disses Bredde, saaledes at hver Bruger følgelig
skal have en T rætud, hvis Bredde s t a a r i For-
hold til den Vandmængde, han har Ret til.
I Vandingssæsonen maa Brugerne ikke lukke
af for deres Vandingstude, thi hvis alle gør det,
og Indledningsslusen staar aaben, stiger Vand-
spejlet i Kanalens nedre Løb, saa at Vandet lø-
ber over Dæmningerne.
En Vanskelighed ved Fordelingen med de
Brønstedske Tude er, at Kanalens Vandspejl
ikke kan holdes helt konstant, men bl. a. for-
andrer Fald, naar Kanalen renses op. I hvert
Tilfælde maa Tudene hyppigt undersøges og
deres Stilling reguleres, hvis Vandhøjden ikke
overalt er ens. I sydlige Lande, hvor Van-
dets Værdi er stor, indretter man sig hyp-
pigst paa den Maade, at man ved hvert Af-
løbssted bygger et lille Bassin, en saakaldt Vandstue, ved Siden af Kanalen i
Forbindelse med denne ved en Stigbordsaabning, der betjenes saaledes, at Vand-
spejlet i Stuen holdes i bestemt Højde. Vandet, der strømmer fra Vandstuen
videre ud i Vandingsrenderne, kan derefter let maales ved Hjælp af en Overfalds-
aabning med nøjagtigt tildannede, helst skarpe Kanter.