Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
164 Træ og bestaa af en aaben Kasse af pløjede Planker, der holdes sammen af Træ- rammer, og lo eller flere Strækbjælker, der bærer Kassen og spænder over Vand- løl.ct fra Bred til Bred, eventuelt med Mellemunderstølninger, bestaaende af Pæle.ng (se Akvædukten over Tudestrømmen paa Plan 5). Tilslutningen til Kanalda inningerne paa Land maa foretages med stor Omhu, enten ved Hjælp af en Frontmur af Beton med Fløje til Begrænsning af Jordfylden eller ved en eller bedre to Spunsvægge, hvis Mellemrum stampes fuldt af Ler. Vil man have Plankekassen helt tæt, kan man beklæde den indvendig med Zinkblik. Fig. 106 viser en Akvædukt, hvis Sider er udført som Gitterdragere af Træ. Større Akvædukler har man udført af Murværk, Jern eller armeret Beton; deres Indretning skal ikke omtales nærmere i denne Forbindelse. 49. Vandets Fordeling i de rette Mængder til de forskellige Interessenter i et Vandingsanlæg (eller Købere afVand fra en Vandingskanal) sker hos os sæd- vanlig ved Hjælp af smalle Trætude (Brønsteds Tude, Fig. 107), der anbringes i Kanaldæmnin- gerne og reguleres saaledes, at Bunden i dem alle Fig. 107. samme Dybde under Vandspejlet i Kana- len. Naar denne Regulering er foretaget, kan man med en for Praksis tilstrækkelig god Tilnærmelse gaa ud fra, at de Vandmængder, der strømmer gennem de forskellige Tude, er proportionale med disses Bredde, saaledes at hver Bruger følgelig skal have en T rætud, hvis Bredde s t a a r i For- hold til den Vandmængde, han har Ret til. I Vandingssæsonen maa Brugerne ikke lukke af for deres Vandingstude, thi hvis alle gør det, og Indledningsslusen staar aaben, stiger Vand- spejlet i Kanalens nedre Løb, saa at Vandet lø- ber over Dæmningerne. En Vanskelighed ved Fordelingen med de Brønstedske Tude er, at Kanalens Vandspejl ikke kan holdes helt konstant, men bl. a. for- andrer Fald, naar Kanalen renses op. I hvert Tilfælde maa Tudene hyppigt undersøges og deres Stilling reguleres, hvis Vandhøjden ikke overalt er ens. I sydlige Lande, hvor Van- dets Værdi er stor, indretter man sig hyp- pigst paa den Maade, at man ved hvert Af- løbssted bygger et lille Bassin, en saakaldt Vandstue, ved Siden af Kanalen i Forbindelse med denne ved en Stigbordsaabning, der betjenes saaledes, at Vand- spejlet i Stuen holdes i bestemt Højde. Vandet, der strømmer fra Vandstuen videre ud i Vandingsrenderne, kan derefter let maales ved Hjælp af en Overfalds- aabning med nøjagtigt tildannede, helst skarpe Kanter.