Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

168 ikke væsentlig forskelligt fra Vand i højere Jordlag paa intensivt drevne Kul- turjorder. Men ved den praktiske Udførelse og Drift af Kloakvandingsanlæg støder man paa en Række Vanskeligheder, der bevirker, at disse Anlæg i øko- nomisk Henseende stiller sig langt ugunstigere, end man paa Forhaand skulde være tilbøjelig til at tro. 1) Hvis Anlægel skal drives saaledes, at Kloakvandets Gødningsværdi udnyttes saa vidt, som det er muligt, bliver Vandings areale l, i hvert Tilfælde for større Byers Vedkommende, meget vidtstrakt, hvad der atter medfører store Udgifter til Anlæg af Vandingsledninger, Tildannelse af Jordoverfladen med Van- ding for Øje etc. En nærmere Redegørelse for Kloakvandets Indhold af Plante- næringsstoffer og Muligheden for at udnytte dem vil i denne Sammenhæng føre for vidt; men del skal til Orientering anføres, at man efter foreliggende tyske Undersøgelser*) antagelig maa regne med, at man pr. Hektar af et vel egnet Vandings- areal gennemsnitlig kun kan bruge ca. 50 Individers Spildevand, hvis man skal kunne udnytte Plantenæringsstofferne i dette paa bedst mulige Maade. Tilfører man Kloakvand i større Mængde, kan Urenhederne i dette vel uskadeliggøres ved en biologisk Rensning, som svarer til den, der foregaar i kunstige, biolo- giske Iltningsfiltre, men ved stærk Overbelastning indtræder Ulemper af forskel- lig Art. Størst Belastning taaler Jorder med let gennemtrængelig Undergrund; svære Jorder er nærmest uanvendelige. 2) Raal Kloakvand indeholder en betydelig Mængde Fedtstoffer og andre Stoller, der er skadelige for Planternes Trivsel, fordi de danner et tæt Slam lag, der tillukker Jordoverfladen og hindrer Luften Adgang til Jordens Hul- rum. Paa Kloakvandingsanlæg kræves derfor, særlig ved stærk Belastning af Arealet, en omstændelig og kostbar Jordbehandling til Løsning af Overfladen, hyppig Omlægning af Vandingsrender o. a. I mange Tilfælde har man for at indskrænke denne Ulempe underkastet Kloakvand en Forbehandling ved Sandfang, Ristværker og Bundfældningskamre med Fedtudskillere, inden del ledes ud paa Vandingsomraadet, men herved fordyres baade Anlæg og Drift. 3) Afgrøderne bliver som Regel frodige ved den rigelige Tilførsel afVand med letoptagelige Næringsstoffer, men kræver derfor ogsaa til Stadighed særlig meget Vand. I Perioder mellem to og to Vandinger vil de derfor, særlig paa let gen- nemtrængelig Jord, være udsat for at lide af Tørke i varme og tørre Somre, ligesom Jordvandets Koncentration af visse Stoffer, især Kogsalt, kan blive saa stærk, at det virker som Plantegift og svækker eller dræber Vegetationen paa Dele af det vandede Areal. Denne Fare er man særlig udsat for .paa Jord med ringe vandholdende Evne og ved svage Vandinger med lange Mellemrum, et Forhold, der forklarer, at meget regnfattige Somre er særlig skadelige for denne Art Vandingsanlæg. I Tyskland har man derfor ved forskellige Kloakvandingsanlæg indrettet sig paa Genbenyttelse af Drænvandet eller Oppumpning af rent Vand (Flodvand) til Op- spædning af Kloakvandel og Bekæmpelse af Sommertørken. Den her skildrede Skade, foraarsaget af forbigaaende stærk Koncentration *} A. Friedrich: Kulturtechnischer Wasserba\i. Berlin 1914.