Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

169 af Jordvandet, har man ofte tidligere tilskrevet en Overberigelse af Jorden med enkelte Gødningsstoffer, særlig med Kvælstof, hvad der skulde bevirke en unor- mal Udvikling af Planterne. Undersøgelser af Kloakvand viser, at de vigtigste Næringsstoffer Kvælstof, Kali og Fosforsyre omtrent forekommer i Forholdet 4—3—1; men noget af Kvælstoffet er tungtom sætteligt og noget gaar bort som luftformige Forbindelser, hvorfor Indholdet af nyttigt Kvælstof maa anslaas noget mindre; Forholdet bliver da formentlig som 3—3—1, hvilket nogenlunde svarer til det Forhold, hvori f. Eks. Græsserne optager disse Stoffer. 4) Endelig er det ofte en meget betydelig Vanskelighed, at Kloakvandet skal kunne aftages i nogenlunde samme Mængde hele Aa ret rundt, ogsaa om Vinteren, hvor Vegetationen er standset, og hvor Jorden i kolde Klimater fryser til. Man kan indrette sig paa at have et stort Areal liggende vegetations- løst, saaledes at man om Vinteren kan oversvømme det og anvende det paa lignende Maade som kunstige, biologiske Filtre og senere efter Jordbehandling om Foraaret besaa eller beplante det, idet man herigennem søger at udnytte de i Jorden opmagasinerede Næringsstoffer; men nogen tilfredsstillende Udnyttelse af disse naas sædvanlig ikke. De nævnte Forhold bevirker, at Kloakvandingsanlæg som Regel ikke er profitable som Landbrug betragtet, men nærmest maa vurderes under Hensyn til den Gavn, de gør ved Spildevandets Uskadeliggørelse. De bedste Resultater har man opnaaet ved smaa Anlæg med havemæssig Dyrkning af Grøntsager og ved Anlæg i sydlige Lande, hvor Vanding i det hele tagel er af afgørende Betydning for Jordens Dyrkning, f. Eks. i Omegnen af Milano, hvor Vinterenge (marcites) holdes i Drift hele Aaret rundt og vandes med en Blanding af Kloakvand og det om Vinteren relativt varme Kildevand. En Opblanding af Kloakvandet in ed Flodvand har ogsaa andre Steder været af heldig Virkning og formindsket Ulemperne ved dets Anvendelse. De Afgrøder, som egner sig bedst for Kloakvandingsanlæg, er Græs og Grønt- sager, skønt Vejringen af Græsset er ret vanskelig. Rodfrugter kan give stort Udbytte, men Sukkerindholdet i Sukkerroer bliver ofte lavt, og Kartoflerne an- gives (Friedrich) at være bedst egnede til Brænderier. Sædarter er daarligt skik- kede, fordi de vanskelig kan vandes i Vegetationstiden, og fordi den rigelige Kvælstoftilførsel giver Lejesæd. Vandingen kan efter Omstændighederne, d. v. s. Arealets Overfladeform, Jor- dens og Vandets Beskaffenhed, Klima, Aarstid og Plantevækstens Art, foregaa som Oversvømmelse, Furevanding, Overrisling eller Oversprøjtning. Den sidste Frem- gangsmaade er bl. a. anvendt paa Godset Eduardsfelde i Posen, hvor der van- des med flydende Latrin, og det anføres som en meget væsentlig Fordel, at man ved denne Metode har kunnet inddrage et betydeligt Areal under Vandingen uden særlig store Udgifter, fordi Oversprøjtningen ikke kræver nogen Tildannelse af Jordoverfladen, Anlæg af Vandingsrender e. 1. Herved undgaas de store Ulem- per, der foraarsages ved, at Jorden overbelastes med Kloakvand, og man opnaar en bedre Udnyttelse af Gødningsindholdet. Hvor Arealets Højdebeliggenhed tillader det, kan man lade Kloakvandet strømme 22