Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

73 der dens Tværprofil konstant. Men gælder det om at dimensionere en Kanal, hvis Vandføring varierer, fordi den modtager Tilløb undervejs, og dette er i Praksis langt det almindeligste, eller gør særlige Terrænforhold det rimeligt at foretrække en uensartet Fordeling af det totale Fald, maa Kanallinien efter Om- stændighederne inddeles i flere Strækninger, der beregnes hver for sig. Man maa i dette Tilfælde begynde med x) at bestemme Opland og derved Vandføringen for Kanalen i Delingspunkterne, 2) skønne over, hvor stor en Del af det totale Fald, det under Hensyn til Terrænforhold og ønskelig Afvandingsdybde i de forskellige Punkter kan være rimeligt at tildele Vandspejlet paa hver enkelt af de betragtede Strækninger, samt 3) udmaale disses Længde. Derefter dimensioneres hver Stræk- ning for sig ved Beregning af et Tværsnit paa ganske samme Maade som oven- for beskrevet. Man er nu i Stand til at konstruere Kanalens Længdepr of il. Først ind- tegnes Terrænlinien (sort) i Overensstemmelse med det udførte Linienivellement, dernæst Vandspejlet ved Middelafstrømning (blaat) i rette Forhold til Vandspejlet i Recipienten og med de fastsatte, ved Beregningen nærmere præciserede Fald, og endelig Bundlinien (rød), som kommer frem, ved at man afsætter de af Be- regningen bestemte Vanddybder under Vandspejlet i de respektive Tværprofiler. Det fremgaar umiddelbart af den beskrevne Fremgangsmaade, at Bundliniens Forløb vil komme til at afhænge af de med nogen Vilkaarlighed fastsatte Vand- dybder i de beregnede Tværprofiler. Man maa derfor allerede under Dimen- sioneringen have sin Opmærksomhed henvendt paa at afpasse disse i Forhold til hinanden, saaledes at Bunden faar et regelmæssigt og rimeligt Længdeprofil uden bratte Overgange, der blot hidrører fra Ubehjælpsomhed ved Projekteringen, men er uden Motivering i de givne Terrænforhold eller i Opgavens særlige Natur. Specielt bør Bunden ikke noget Sted have Bagfald. Tiltager Kanalens Vandføring jævnt nedefter, kan del være rimeligt ogsaa al lade Vanddybden til- tage jævnt, saaledes at Bunden faar konstant Fald. Vokser Vandføringen diskon- tinuerlig, kan der mulig være Anledning til at forøge baade Bundbredde og Vanddybde i de Punkter, hvor betydelige Tilløb indtræffer, saaledes at der frem- kommer Trin i Bundlinien paa disse Steder. I saa Fald maa Trinene naturlig- vis udjævnes paa en kort Strækning af Kanalbunden ovenfor Tilløbet, saaledes at helt bratte Overgange undgaas. Hvis Vandstrømmen paa bestemte Steder indsnævres ved Passage gennem Broaabninger, Stemmeværker o. 1., kan der yder- ligere være Anledning til al give Bunden et ekstra Fald paa disse Steder, sva- rende til det Tryktab, som lides paa Grund af Hastighedsforøgelsen (beregnet for Middelafstrømning). Nødvendigt er det imidlertid ikke, og hvis Faldet er knebent, undlader man det hellere for at kunne faa den dybest mulige Afvan- ding. Hvor Faldet er saa rigeligt, at man kan frygte Udskæringer i Kanal- bunden som Følge af alt for stærk Vandbevægelse, kan det blive nødvendigt at anlægge Kanalen med terrasseformig Bundlinie, bestaaende af Strækninger med moderat Fald, som er adskilt fra hinanden ved Styrt. Naar baade Tværprofiler og Længdeprofil er foreløbig fastsat i Henhold til det foranstaaende, bliver Opgaven at indtegne en ny VandspejIslinie (punkteret blaa), svarende til den stipulerede maksimale Afstrømning, for at se, 10