Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

75 ved at Anlægel bringes til Udførelse, kan faa en tilfredsstillende, normal Af- vandingsdybde (Punkt 12), sædvanlig 1,0 å 1,3 m. b) Et O versigtskort i mindre Maalestok, her i Landet sædvanlig General- stabens Maalebordsblade i 1 : 20000, omfattende hele Kanalens Opland, be- grænset af Vandskelslinier til alle Sider (Plan 1). Fremdeles bør være afgrænset Opland, svarende til de Punkter af Kanallinien, hvori Dimensionsbestemmelse har fundet Sted, samt Opland for alle større Tilløb. c) Et Læn g de profil af Kanalen i Maalestoksforhold 1:2000 å 5000 for Længder og 1 : 50 å 100 for Højder (se Plan 1). Profilet kan passende teg- nes paa kvadreret Papir (Millimeterpapir). Terrænlinien tegnes sort, den nye Bundlinie samt Signaturer for planlagte Bygværker røde. Alle større Tilløb sig- neres med blaat og forsynes med Angivelse af Opland, ligesom Oplandet for selve Kanalen anføres i alle Dimensioneringspunkter. Hvis Kanalen paa Strækninger følger en eksisterende Grøft eller et Vandløb, indtegnes den tilsvarende Bundlinie med sort, og er der Forskel paa Terrænets Højde paa den ene og den anden Side af Vandløbet, trækkes den i Profilet synlige Terrænlinie op med fuld sort Linie, den anden punkteres. Eventuelle Digers Krone indlægges med grønt. I Længdeprofilet maalskrives den projekterede Kanal, idet der anføres Bund- bredde og Fald paa alle Strækninger samt Koter i alle Knækpunkter. End- videre indlægges Vandspejlslinier (blaa), svarende til Beregningerne henholdsvis for maksimal Afstrømning og Middelafstrømning. Endelig indtegnes normal Vandstand og Høj- og Lavvande i Recipienten. d) Fornødne Tværprofiler af Kanalen, sædvanlig i samme Maalestoksfor- hold som Længdeprofilets Højder. Hvis Jordberegningen er baseret paa Kon- struktion af Tværprofiler, maa samtlige disse tegnes, i modsat Fald nøjes man gerne med Normalprofiler, svarende til forskellige Strækninger af Kanalen. Terrænlinien og eventuelt eksisterende Grøfter eller Vandløbs Profiler anlægges med sort, det planlagte Profil med rødt. e) En Jord arbejd si is te, der i tabellarisk Form giver Oplysninger for hvert Stationspunkt om ’) Punktets Nummer, Afstand i Linien, Pæls Kote og Terræn- kote, endvidere 2) Bundbredde, Ovenbredde og Dybde for et eventuelt eksiste- rende Løb, 3) Bundkote, Bundbredde, Skraaningsanlæg og Fald for den plan- lagte Kanal, samt endelig ±) Udgravningsarealet i hvert Profil og 6) Udgravnings- voluminerne mellem to og to af disse. Sidste Kolonne opsummeres og angiver det samlede Jordarbejdes Omfang. Jordberegningen udføres altid efter Prismemetoden, som er nærmere be- skrevet i Vejbygningen. Profilarealerne kan bestemmes ved Beregning (Areal- tabeller), idet man i saa Fald subtraherer et eventuelt eksisterende Løbs Profil fra det pianlagtes Profil, eller ved Konstruktion. Hvis man anvender Beregning, maa man nøje passe paa, om der skulde være Punkter, hvor et gammelt Profil ikke omsluttes helt af det tilsvarende nye (Fig. 17), thi i saadanne Punkter vil Subtraktionen naturligvis give et hel fejlagtigt Resultat; Konstruktion af Tværprofilet med Udmaaling al Udgravnings- arealet er da den sikreste Udvej. nyt Profil Udgraimingsareal Fig. 17. f'gl. Profil 10*