Materiallære For Bygningsteknikere

- 117 — Ved den tekniske Anvendelse af Veddet vanskeliggør det Transporten og Anvendelsen, idet det bl. a. fremkalder Svind og Kastning, og Træet maa derfor udtørres, inden det kan bruges til Bygningsmateriale. 131. Reservenæringen udgøres som nævnt væsentlig af Stivelse, Æggehvidestoffer og Sukker. Stivelsen udgør den største Del af Reservenæringen. Den findes navnlig aflejret i de yngre Celler, og gør Veddet haardere og mere vandtæt. Æggehvidestofferne findes navnlig i Cellesaften, i hvilken der ogsaa, især om Foraaret, findes meget Sukker. Særlig rige paa Sukker er Ahorn, Lind, Hvidbøg og Birk. Reservenæringen har ingen direkte Betydning for Veddets Anvendelse, men maa nærmest siges at være skadelig, fordi den begunstiger Larve- og Svampeangreb. 132. Affaldsstofferne kan betragtes som Træets Eks- krementer, og de er ofte af stor Betydning ved dets Anven- delse og Holdbarhed. Af saadanne Stoffer kan særlig mærkes: Harpiks, der er en kemisk Forbindelse af Kulstof, Ilt og Brint. Den er flydende i Træet, men størkner i Luften, fordi den ilter sig. Den dannes i de levende Celler, hvorfra den træder ud i Cellevæggene og ophobes i særlige Harpiks- gange. Harpiks findes navnlig i Kærnen og Knasterne. Den gør Veddet tungt og holdbart. Undertiden kan den forekomme som store Kager med linseformet Tværsnit, der svækker Veddet stærkt, hvor de findes. Harpiks finder An- vendelse til Fremstilling af Lakker, idet den er opløselig i Alkohol og Terpentin. Gummi*) dannes ligeledes som Affaldsstof, men er i Modsætning til Harpiks opløseligt i Vand og uopløseligt i Alkohol. Det spiller en Rolle ved Dannelsen af Kærneved hos visse Træsorter, og det flyder ofte ud af Saar paa Stammer og Grene, navnlig hos visse Arter af Stenfrugt- familien. *) Gummi i denne Forstand maa ikke forveksles med Kaut- schuk, der er Mælkesaft. Et Eksempel paa Gummi haves i det bekendte „Gummi arabicum“, der bruges til Klister.