Materiallære For Bygningsteknikere

— 124 — bundstorholdene har stor Betydning for Aarringsbredden. En næringsrig Jordbund med passende Fugtighed giver brede Aarringe, medens mager, daarlig Jordbund giver smalle Aar- ringe. Aarringsbredden tillægges ofte en stor Betydning ved Bedømmelsen af Veddets Kvalitet. Dette er næppe helt rig- tigt; thi det, der har Betydning, er Forholdet mellem Mæng- derne af Foraarsved og Efteraarsved i de enkelte Aarringe. Hos Naaletræerne skyldes brede Aarringe hyppigst meget Foraarsved, og fintringet Naaletræ er derfor under iøvrigt lige Forhold bedre end bredringet; hos Løvtræerne er det om- vendte gerne Tilfældet. Man kan imidlertid ikke i Alminde- lighed sige, at fintringet Naaletræ er bedre end bredringet; thi Træ, der er vokset paa god, kraftig Bund og derfor har brede Aarringe, vil være bedre end Træ, hvis Fintringethed skyldes daarlige Ernæringsforhold. Det bredringede pommer- ske Fyr er f. Eks. bedre end det fintringede norlandske, der er vokset paa slet og mager Bund. Marvstraalerne (S, Fig. 56) er tynde, radielt og lodret stillede Plader, byggede af Marvstraaleceller. De udgaar alle fra Kambiumlaget og strækker sig et kortere eller læn- gere Stykke ind i Veddet; nogle gaar endog helt ind til Marven. Hvis Træet er vokset excentrisk, bliver Marv- straalernes Forløb krummet, idet de staar vinkelret paa hver enkelt Aarring. Deres Tykkelse er meget variabel hos de forskellige Træsorter, og selv indenfor samme Stamme kan Tykkelsen variere fra 1 til 20 Cellers Tykkelse (0,t — 2 mm). Som oftest er Marvstraalecellerne og dermed Marv- straalerne bløde, og de faar da teknisk Betydning derved, at Træet lettest kløves langs de retlinede Marvstraaler, lige- som Træet ved Udtørring og Svind revner langs disse. Marv- straalerne har ogsaa teknisk Interesse i en anden Hen- seende, idet de ofte har en anden Farve end det øvrige Ved og derfor viser sig som mørke eller lyse Pletter paa Radial- snittene. Da et saadant Snit sjeldent følger Marvstraalerne nøjagtigt, optræder Marvstraalepletterne med tilfældige For- mer, saakaldte „Spejl", der giver Træet et ejendommeligt