Materiallære For Bygningsteknikere

— 126 - ser, hvorledes Karrenes Antal aftager ud mod Efteraarsveddet, og man bemærker det tynde, meget tætte og mørke Lag Efteraarsved ved Aarringsgrænsen (a) VI. Tværsnit af Bøg (70 Gange forstørret). Man ser de polygonale Vedcellers Tværsnit og de ret store Kar (a), navnlig i Foraarsveddet. Paa Billedet findes kun „fine“ Marv- straaler (b), men ingen store. VII. Tværsnit af Eg (7C Gange forstørret). Karrene (a) er langt større end hos Bøgen, og man ser tydeligt, at de er omgivne af et Lag Vedparenkymceller. Selve Vedcellerne er ogsaa større end Bøgens, og man kan se, at deres Vægtyk- kelse er større i det tynde Lag Efteraarsved (b) end i For- aarsveddet (c). Endelig ser man en af de store Marvstraaler, der her er 3 Celler tyk. VIII. Længdesnit i Gran (70 Gange forstørret) visende et Stykke af Trakeiderne med deres talrige Porer. Trakeiderne i Naaletræ er betydelig længere end i Løvtræ, og ved den her benyttede Forstørrelse kan man kun se en ringe Del af Længden. IX. Længdesnit i Bøg, (70 Gange forstørret) a Marv- straale, b Vedceller, c Kar, d Best af den ellers opløste Cellevæg i Kar, e Trakeide. X. Kordals nit i El (70 Gange forstørret). Bogstaverne har samme Betydning som i IX. Man ser bl. a. tydeligt Porerne i Karrene og de enkelte Marvstraaleceller. 142. Kærnedannelse. Aarringsdannelsen tilendebringes som nævnt i Løbet af en Sommer, og for mange Træers Vedkommende sker der ikke senere nogen Forandring med Veddet. Hos andre kan der derimod efter flere Aars Forløb begynde at danne sig Aflejringer i de døde Vedceller, og der opstaar derved den saakaldte Kærnedannelse. Det er for- fortrinsvis Gummiarter, Harpiks, og Garvestoffer, der aflejres, og de er sædvanlig ledsagede af Farvestoffer, der oftest er røde eller brune. De aflejres dels i Cellemellemrummene og dels i Cellevæggene, hvor de fortrænger Vandet, og derved bl. a. bevirker, at Kærneveddet svinder mindre ved Udtør-