Materiallære For Bygningsteknikere

— 127 — ring og bliver varigere og mere modstandsdygtig mod For- rådnelse. Som Regel vokser Haardheden herved, og hos flere tropiske Træer, der har teknisk Anvendelse, aflejres der yderligere betydelige Mængder Kiselsyre eller fosforsur Kalk i Kærnen, hvad der virker stærkt sløvende paa de skærende Værktøjer, som bruges ved Bearbejdelsen. Kærnen vokser stadig i Omfang, idet en Aarring hvert Aar omdannes til Kærneved. 143. Kærnen adskiller sig ved sin Farve tydeligt fra det uomdannede Ved, der kaldes Splinten. Jo større Farveforskel der er paa Kærnen og Splinten, desto større Kvalitetsfor- skel vil der i Regelen ogsaa være, d. v. s. jo bedre er Kærnen og jo daarligere Splinten. Dog er der ogsaa Und- tagelser herfra; saaledes er der f. Eks. stor Farveforskel paa Splint og Kærne hos Elm, uden at der er en tilsvarende Kvalitetsforskel. Forholdet mellem Kærne og Splint er meget variabelt. Hos nogle Træer strækker Splinten sig kun over nogle faa Aarringe, medens der hos andre kan findes en over 30 Aar gammel Splint. Kærnens Farve viser sig ikke altid straks. Hos Skovfyr viser Farven sig først, efter at Træet har været fældet nogen Tid. Hos nogle Træer, f. Eks. Bøg og Gran, træffer man ingen farvet Kærne, og naar man ved disse alligevel taler om „Kærne og Splint", beror dette paa, at det ældste Ved med Tiden undergaar en Modningsproces, der i meget ligner Kærnedannelsen, bl. a. derved, at Veddet mister Vandled- ningsevnen og bliver tættere. 144. For nogle Træsorters Vedkommende spiller Kærne- dannelsen en stor Rolle, f. Eks. for Egen, medens den for andre er uden Betydning, f. Eks. Elm og Ask. 145. Undertiden kan man hos enkelte Træer, f. Eks. gamle Bøge, træffe en „falsk Kærne", idet Stammens Indre kan være brunfarvet. Dette hidrører vistnok oftest fra Forraad- nelsesprodukter, der er sivede ned i Veddet fra raadne Knaster og lign. 146. Fejl i Veddets Bygning. Den ovenfor omtalte Bygningsmaade er den normale for Veddet; men der fore-