Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 147 —
fylden. Dette gælder derimod ikke for forskellige
Træsorter; thi Bøgetræ har f Eks. større Vægtfylde end
Naaletræ, men er langt mindre varigt.
176. Anvendelsesmaaden er af allerstørste Betydning
for Træets Varighed. Det holder sig bedst, naar det stadig
er underkastet de samme Forhold. Varigheden er størst,
naar det stadig er helt under Vand eller helt i tør Luft, og
den er mindst, hvor det er udsat for afvekslende Udtørring
og Fugtighed. Derfor raadner Træ lettest i Vandoverfladen,
medens det kan holde sig i næsten ubegrænset Tid paa
Bunden (Egetræ fra Søer og Moser, undersøiske Træstubbe
fra tidligere Jordperioder), hvor det ikke undergaar nogen
videre Forandring; dog bliver Farven mørk („Moseeg").
Naar Træet anvendes i Jord, har dennes Beskaffenhed
stor Betydning. Træet holder sig bedst i Ler- eller vaad
Sandbund og slettest i Kalkbund. Der er dog meget stor
Forskel paa de forskellige Træsorters Varighed i denne Hen-
seende; Bøgetræ er f. Eks. meget lidt varigt anvendt som
Hegnspæle, medens det holder sig godt ved Vandbygnings-
arbejder.
I helt tør Luft holder Træet sig særlig godt. Man har
f. Eks. udmærket bevarede Træsager fra det gamle Ægypten,
og i Thibets Ørkener har Sven Hedin fundet velbevaret Byg-
ningstømmer fra undergaaede Oldtidsbyer. Saadant Træ har
dog ofte mistet en Del af sin Styrke og Sammenhæng.
Naar Træ er udsat for vekslende Fugtighedsforhold, og
navnlig naar det aldrig bliver helt udtørret som i fugtige
Kældere og lign., vil det hurtigt ødelægges.
177. Fældningstiden synes derimod ikke at have nogen
Indflydelse paa Varigheden; det er i hvert Fald ikke bevist,
at vinterfældet Træ er bedre end sommerfældet, naar det
iøvrigt er hensigtsmæssigt behandlet. Hvis man derimod
fælder Træet i varmt Vejr og lader det henligge uafbarket,
vil de æggehvide- og kvælstofholdige Stoffer snart gaa i
Forraadnelse, og denne forplanter sig hurtigt til Veddets
øvrige Dele. Herved antager Splinten hyppigt en anden
Farve; Naaletræssplint farves blaalig, Eg og Ask brun.
10*