Materiallære For Bygningsteknikere

— 160 — 1 m i Diameter; men i Regelen bliver de kun et Par cm. Paa deres Overflade findes ofte en gul, olieagtig Vædske, der iøvrigt ogsaa kan findes paa Myceliet, og som har givet Svampen dens Navn (lacrymans = den grædende). Naar Frugt- legemet er modent, findes der paa dets Overflade Millioner af Sporer, der spredes med det svageste Lufttræk over store Strækninger. Naar Sporerne er spredte, raadner Frugtlegemet under Udsendelse af en modbydelig Stank; men Svampens Liv ophører ikke dermed. Myceliet vedbliver at vokse og frem- bringer efter nogen Tids Forløb nye Frugtlegemer. 193. Hussvampens Livsbetingelser. Som allerede nævnt i det foregaaende kræver Hussvampen Luft, Fugtig- hed, Varme og Næring for at kunne leve og desuden noget Lys for at kunne udvikle Sporer. Luften maa først og fremmest være fugtig; thi i tør Luft visner Svampen, og Ventilation er derfor det bedste Middel mod den. Derimod trives den ypperligt i fugtig, stille- staaende Luft, og derfor træffes den hyppigt i Kældere, Vaske- huse, Fabrikker og lignende Steder. Fugtighed er den vigtigste Betingelse for Svampens Vækst, da Myceliet fordamper meget Vand, og dette maa atter erstattes, da Svampen ellers visner og dør. Det vatagtige Mycelium dræbes allerede ved 10 Minutters Udtørring, medens det tætte Mycelium og navnlig Strengene taaler flere Dages Udtørring. Hussvampen optager sit Vandforbrug enten fra Luften eller fra den Genstand, den vokser paa, altsaa i Regelen fra Veddet. Den kan derfor ikke trives paa lufttørt Træ i tør Luft. Den kan altid dræbes ved Udtørring. Hvis man, indretter hensigsmæssig Ventilation i Husene, vil man derved opnaa at kunne dræbe det Mycelium, der muligvis kunde være ført ind med Tømmeret. Naar dette iøvrigt har været lagret under gunstige Forhold i 2— 3 Uger, vil det næppe indeholde Svampemycelium. Næringsstofferne optager Svampen fra Veddet, og de bestaar derfor af dettes Bestanddele, navnlig Æggehvidestof,