Materiallære For Bygningsteknikere

— 169 — Træsorter med meget store Porer egner sig ikke til Pole- ring; men saadanne kan bon es, O: overtrækkes med et Lag Voks, hvorved Porerne udfyldes, og Overfladen faar et ejen- dommeligt halvmat Udseende. Det anvendes navnlig ved Egetræ til Parketgulve og lign. Bonemassen bestaar enten af Bivoks eller Ceresin, op- løst i Benzin eller Terpentinolie, og den paaføres med en Klud. 209. Før Polering og Boning sker der ofte en Bejdsning, °: en Farvning af Træet, der tilsigter at give det et Ud- seende som dyrere udenlandske Træsorters eller farve det uden at skjule Træets Tegning. Bejdsningen kan dels foretages med Luftarter og dels med Vædsker, hvilket er det almindeligste. Som Eksempel paa Bejdsning med Luftarter skal her omtales den saakaldte „Røgning" af Egetræ. Træet anbrin- ges i et tæt tillukket Rum, hvori der henstilles Skaale med Ammoniakvand. Rummet vil da fyldes med Ammoniakluft, der trænger ind i Træet og paavirker Garvesyren, der bliver mørkere. I Regelen anvendes dog mest flydende Bejdser, der enten kan være Stoffer, der paavirker de i Træet værende Sub- stanser, f. Eks. Garvestofferne, eller egentlige Farveopløsninger eller Vædsker, der inde i Træet danner farvede Forbindelser. De hyppigst anvendte er følgende: Salpetersyre fSkedevandsbejdse) giver Træet en „ægte" gul Farve. Virkningen kan forøges ved Tilsætning af „Gum- migutt" *), der er stærktfarvet gullig Lak. Skedevandsbejdse kan f. Eks. fremstilles af 400 g Salpetersyre og 1 Liter Vand, hvortil sættes 70 g Gummigutt. Nøddetræsbejdse fremstilles ved Udludning af Brunkul med Kaliumhydroxydopløsning. Den gaar i Handelen dels opløst og dels som Korn, der opløses i den 10-dobbelte Mængde Vand. Den bruges til dels at give simplere Træ *) Se: E Thaulow: Træ, Kbhvn. 1912., hvori findes en udmærket Oversigt over Bejdsning og Farvning af Træ.