Materiallære For Bygningsteknikere

— 172 = De leverer den langt overvejende Del af det Ved, der i det hele taget forarbejdes. Fyr. 213. Skovfyrren er udbredt over den største Del af Evropa med Undtagelse af de sydligste og allernordligste Dele. Det er det vigtigste Træ og leverer den største Del af alt det Træ, der overhovedet forarbejdes. Veddet er straks ved Fældningen gult; men efterhaanden danner der sig en rød- eller brunfarvet Kærne. Det indeholder talrige store Harpikskanaler, og navnlig er Kær- nen rig paa Harpiks. Aarringsgrænsen er meget skarp, og Aarringene er af højst forskellig Bredde efter Træets Vokse- plads. 214. Kærneveddet staar sig godt mod Raad og er ogsaa temmelig modstandsdygtigt mod Hussvamp; men det angribes let af „Orm“. Derimod angribes fugtig Splint af en Snylte- svamp („Haarnæb“)> der farver Splinten blaa. Knasterne er rødbrune eller, naar de er døde, sorte, temmelig tykke, men ikke særlig lange. Veddet svinder ikke stærkt og kløver let og smukt. 215. Af de Fyrresorter, der anvendes her i Landet, skal omtales følgende: Dansk Fyr benyttes kun i ringe Grad, fordi de danske Skove ikke kan levere ret meget gammelt Fyrreved, og dets Værdi til Bygningsmateriale er kun ringe. Svensk Fyr benyttes derimod i udstrakt Grad, og man skelner mellem sydsvensk og nordsvensk Fyr. 216. Det sydsvenske Fyr er som Regel ikke flaadet og er ofte blandet med Gran, ligesom det tit indeholder sommer- fældet Træ. Stammerne er i Regelen meget koniske og derfor meget vankantede, ja, ofte cirkulære i Topenden. Aarringene er som oftest brede. Det leveres i Regelen firhugget og er temmelig tarveligt behandlet. Der kan kun leveres middel- store Dimensioner (højst 10 " X 10 "). Halmstad Tømmeret regnes for det bedste, og det er smukkest behandlet, medens Kalmar Tømmeret er slettest