Materiallære For Bygningsteknikere

____________________ ... _____ _________ 195 — menlignes, maa man derfor prøve Stenene, enten helt tørre eller helt vandmættede. Det er umuligt at slutte sig til noget bestemt om Styr- ken ud fra Udseendet. Hverken Kornstørrelse eller Vægtfylde giver noget Holdepunkt, og selv indenfor samme Stenart kan Styrken variere ret betydeligt, selv om Variationerne ikke er saa store som ved Træ. Ved lagdelte Sten er Styrken i Regelen langt større vinkelret paa Lagdelingen end parallelt med denne. Størst Styrke findes hos Eruptivbjergarterne, af hvilke Basalt er den stærkeste. 265. Haardheden spiller en Rolle baade ved Stenenes Modstandsevne mod Slid og ved deres Tildannelse og Be- arbejdning. Ved de sammenkittede Stenarter spiller tillige Sammenhængs- eller Sammenkitningsstyrken en Rolle. De haarde Sten er vanskelige og som Følge deraf dyre at udarbejde i fine Detailler, og til ornamentale Prydelser vælger man i Regelen blødere Stenarter som Kalk- eller Sand- sten. I Regelen angives Haardheden af naturlige Sten ved den i § 38 omtalte Mohs Haardhedsskala. Haardheden spiller en vigtig Rolle for Materialets Evne til at modstaa Slid. Til Brosten, Trappetrin, Fliser og lign, bruger man derfor haarde Stenarter. Til Undersøgelse over Stens Evne til at modstaa Slid bruger man den i § 2 beskrevne Slidprøvemaskine, der bestaar af en roterende plan Støbejærnsskive, som bestrøs med tørt, sigtet Strandsand, hvorimod en Flade af Prøvelegemet paa ca. 25 cm2 trykkes. Sammenkittede Stenarters Modstandsevne mod Slid af- hænger af Bindemidlets Sammenhængskraft og af, hvor tæt de sammenkittede Korn er lejrede. Ved Slidforsøg med Tær- ninger med 7 cm Kantlængde fandt man følgende Tab: Porfyr.......... 6,7 cm3 Granit.......... 8,3 cm3 Basalt.......... 7,3 cm3 Kalksten........ 36,0 cm3 Sandsten......... 61,7 cm3 266. Porøsiteten er navnlig af Betydning ved Stenenes