ForsideBøgerMateriallære For Bygningsteknikere

Materiallære For Bygningsteknikere

Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 388

UDK: 69

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
— 203 — Hugningsgrad 00 er den raa Kløvningsflade. I Regelen er den omgivet af en hugget Bræmme (,,Rustika“). Det er den billigste Behugningsgrad. Hugningsgrad 0 eller Tugtning eller Afbaning. De største Ujævnheder paa Kløvningsfladen er blot fjernede med Spidsmejsel og Hughammer, saaledes at Ujævnhederne ikke er over 26 mm. Hugningsgrad 1 eller Grovhugning med Ujævnheder paa indtil 10 mm kan foretages med Spidsjærn, Pikkert, Riffelhammer eller Stokhammer. Hugningsgrad 2 eller almindelig Hugning maa højst have Ujævnheder paa 5—6 mm. Den udføres med Riffel- eller Stokhammer og er den almindelige Behugningsgrad for Trappetrin og lign. Den ovenfor under 00 omtalte Bræmme er ligeledes af Grad 2. Hugningsgrad 3 eller middelfin Hugning har Ujævn- heder mindre end 2—3 mm. Den bruges til Gesimser, Lys- kassesten, Solbænke m. m. Hugningsgrad 4 eller fin Hugning giver en ganske svagt ru Overflade. Den bruges temmelig sjældent. 285. Slibning udføres med Klodser, der paa Undersiden er beslaaede med Baandjærn, idet der tilføres Slibepulver og Vand. Slibningen falder i Regelen i to Dele; først en Grov- slibning med Sand og Vand og derefter en Finslibning med Smergel og Vand. Slibningen kan baade udføres for Haanden og med Maskine. 286. Efter Slibning følger hyppigt en Polering, der ud- føres paa samme Maade; men Klodserne hertil er beslaaede med Filt i Stedet for Jærn. Som Poleremiddel bruges Poler- rødt (Fe2 O3), Tinaske eller Svovlblomster. 287. Som en særlig Form for Slibning skal nævnes Sav- ning og Drejning. Savning kan ske ved Diamantsav, der er et Blad af blødt Staal, hvori der er indfattet sorte Diamanter; men hyppigst sker den med et Blad af blødt Staal uden Tænder, hvortil der ledes Sand og Vand. I Rege- len skæres der flere Snit samtidig, og Saven bevæges ved