Materiallære For Bygningsteknikere

208 erstatter undertiden Glimmeret i Granit og er ligesom dette tilbøjelige til at forvitre. Desuden kan der i Granitten findes Magnetjærnsten, der er tilstede som smaa Korn, som paa en poleret Flade ligner Staal. Den forvitrer let og iltes derved til Ferri- hydroxyd, der giver Granitten en rustagtig Misfarvning. 297. Svovlkis kan findes som smaa messinggule Korn, der ogsaa let forvitrer. 298. Granitten er vor bedste og varigste Bygningssten, og dette gælder navnlig de middelkornede Varieteter. Dog findes der paa Bornholm i Nærheden af Svaneke en særlig Art Granit — Aarsdalegranit — der let forvitrer og falder hen til et smukt, rødbrunt Grus, der er sand- og støvfrit og derfor meget yndet til Belægning af Havegange og til Støbning af Betonfliser. Granitten er meget haard og i Besiddelse af stor Styrke (2000 kg/cm2). Vægtfylden er 2,6—2,7, og Stenen er meget tæt, idet Porøsiteten højst andrager ca. 1 %. Den er altsaa en god Varmeleder, hvad der gør den mindre egnet til Bygningsmateriale for Beboelsesbygninger*), hvilket iøvrigt ogsaa hindres ved dens høje Pris. Den staar sig daarligt mod Ild, i hvilken den let springer, og undertiden kan den være gennemtræng! med fine Revner eller Haarridser, saa den sprænges af Frosten. Den bruges navnlig til Irappetrin, Sokler, Beklædningssten for Facademure, Brosten m. m. Tilhugningen af Granit er meget vanskelig og dyr paa Grund af dens store Haardhed. Desuden springer Kvartsen let, hvor der er tynde eller skarpe Kanter, og den egner sig derfor ikke til fine Ornamenter. Derimod kan den modtage en smuk Politur og holder denne godt paa Grund af sin Haardhed, 299. Granitten hører til de mest udbredte Stenarter og brydes en Mængde Steder i Europa. De for os vigtigste Brud findes paa Bornholm og i Sverrig, men der ind- *) Derimod kan den selvfølgelig godt anvendes til Beklædning af Murstensmure, der er slette Varmeledere.