Materiallære For Bygningsteknikere

— 210 — Basalt. I 306. Basalt er en tæt Stenart, der bestaar af Feldspat og Augit. Farven er oftest mørk, indtil sort. Styrken er usæd- vanlig stor og kan naa op til 5000 kg/cm2. Sædvanlig er den 2200—3500 kg/cm2. Vægtfylden er ligeledes stor, 2,8—3,3. Den er meget skør og har muslet Brud. Mørtel binder ikke godt paa den, og den taaler ikke Ild, i hvilken den smelter. Den er derfor ikke saa godt et Byggemateriale som de fore- gaaende; men da den findes i store Mængder og er ret let tilgængelig, er den adskillige Steder blevet brugt i Stedet for Granit. Som Regel staar den sig godt mod Forvitring; men der findes enkelte Basalter, der er tilbøjelige til at faa rent lokale Forvitringer, hvor Overfladen affarves og skaller af. 307. Basalt er som nævnt meget udbredt, og bl. a. findes den mange Steder, f. Eks. paa Island og Færøerne, afsondret i sekskantede Søjler, der direkte bruges til Bro- lægning, Afvisersten, Cyclopmurværk og lign. Den egner sig iøvrigt ikke særlig godt til Brolægning, fordi den bliver glat, og Kanterne springer af. Størst Anvendelse har den til Skærver, hvortil den egner sig udmærket. Porfyr. 308. Den eneste Porfyr, der har teknisk Anvendelse er Kvartsporfyren, der bestaar af Kvarts og Feldspat. Struk- turen er „porfyrisk“, idet Stenen bestaar af en tæt Grund- masse af Kvarts og Feldspat, hvori der findes store Korn af Feldspat og undertiden af Kvarts. Farven er i Regelen rødlig med røde eller brune Korn. Vægtfylden er 2,4—2,8, Styrken ca. 1800 kg/cm2. Stenen er let at bearbejde og lader sig udarbejde i fine Detailler, ligesom den kan modtage en overordentlig smuk Politur. Den er meget slidfast og staar sig godt mod Vejrliget. Den anvendes ganske som Granitten. 309. Det meste Porfyr til Bygningsbrug faas fra Norge. I Sverrig brydes en særlig smuk Porfyrart, „Elfsdaleporfyr“, der navnlig bruges til Kunstgenstande, saasom Vaser, Urner, Brevpressere og lign.