ForsideBøgerMateriallære For Bygningsteknikere

Materiallære For Bygningsteknikere

Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 388

UDK: 69

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
— 212 — Talkskifer. 313. Talkskifer bestaar af Talk, Kvarts og Feldspat. Talk er et vandholdigt Magniumsilikat med hvidgrøn Farve og skællet Struktur. Den er overordentlig blød (Haardhed 1) og er fedtet at føle paa. Den kan dels forekomme afsondret i tynde Blade og dels som tætte Masser, der kaldes Fedt- sten. Denne er meget ildfast og bruges til Brændere for almindelig Gas og Acetylengas. Desuden bruges den paa Grund af sin Fedtethed i pulveriseret Tilstand som Talkum til Smøremiddel for Træmaskindele og lign. Den egentlige Talkskifer har ikke større teknisk Betyd- ning, hvorimod en særlig Varietet af den: 314. Klæberstenen, hyppigt anvendes. Den findes baade med lys- og mørkegrøn Farve og er ejendommelig fedtet at føle paa. Den er omtrent helt tæt, saa den næsten ikke op- tager Vand. Haardheden er meget ringe; den kan ridses med Neglen og lader sig save og skære. Den er meget sejg og springer f. Eks. ikke for et Hammerslag, der kun frem- bringer et Indtryk i den. Den lader sig udarbejde til over- ordentlig fine Detailler, og da den er meget modstandsdygtig mod Forvitring, bruges den til fine Ornamenter. Den brydes baade i Norge, Sverrig og Finland. Asbest. 315. Asbest bestaar væsentligst af Magniumsilikat og kan betragtes som en Varietet af Hornblende eller Serpentin, sammen med hvilket sidste det ofte findes. Det forekommer i Form af lange, bløde, mere eller mindre bøjelige og sam- menhængende Traade eller Trevler. Farven er hvid, grøn eller brunlig. Man skelner mellem følgende to Sorter: 316. Hornblendeasbest er meget modstandsdygtig mod Syreangreb. Den anvendes derfor til Pakninger for Damp og lign, og gaar i Handelen som Pap, der fremstilles ved Pres- ning af Asbesttrevler med Vandglas som Bindemiddel, og som Snore. Den bør ikke bruges, hvor den til Stadighed er i Berøring med Vand, der opløser den i de enkelte Taver. Den smelter ved 1150° og kan derfor bruges til Beskyttelse mod Ild og til Isolering mod Varmetab.