Materiallære For Bygningsteknikere

- 224 — 358. Den engelske Port Madoc Skifer regnes for den bedste. Den er blaasort og leveres i Plader paa 3—5 mm Tykkelse og 35 X 60 cm Størrelse. Den gaar i Handelen i 3 Kvaliteter, nemlig „01 d vein", der er den bedste, „Spot- ted vein", der har Svovlkispletter, og „Deep vein", der har Tværaarer, som gør den svagere. De amerikanske Skifre har et stort Kalkindhold, og de taaler ikke Svovlsyrlingprøven. De er mindre vejr- bestandige end de engelske. Fra Frankrig indføres grønne og røde Skifre, der er temmelig gode, og blaa, der ikke er vejrbestandige. Løse Stenarter. 359. Herved forstaar man saadanne Mineraler, der at Vandet eller Isen er blevet transporteret til deres nuværende Findested, uden at de ellers er undergaaet nogen Forandring i Henseende til Sammenkitning, Omdannelse ad kemisk eller mekanisk Vej og lign. En Del af disse løse Stenarter som Grus, Singels og Ral vil blive omtalt under „Beton", Sand omtales under „Mørtler" og Infusoriejord under „Isoleringsmaterialer". Her skal derfor kun behandles: Kampesten. 360. Kampesten, der ogsaa kaldes Glacialsten, fordi de er ført herned med Isen fra Skandinavien, findes uregel- mæssigt aflejret i alle Størrelser overalt i Jordbunden. De er som Regel af udmærket Beskaffenhed, fordi de løse og lidet modstandsdygtige er gaaet til Grunde og ødelagt i Tidens Løb. De bestaar af alle de faste Stenarter, der findes i Skan- dinavien, f. Eks. Gnejs, Granit, Porfyr o. s. v. De er et ud- mærket Materiale til Skærver. Søsten er af samme Art; men de opfiskes fra Havet og er ofte af endnu bedre Kvalitet, fordi de har været under- kastet stærke mekaniske og kemiske Paavirkninger af Vandet. De bruges navnlig til Vejskærver og Vandbygnings- arbejder.