Materiallære For Bygningsteknikere

— 233 - Forvitring dannede vandholdige Aluminiumsilikat, 2H2O, AI2O3,2SiO2. Dette kaldes, uanset den Mængde, hvori det optræder, for Lerets Grundbestanddel, medens alle de øvrige i Leret forekommende Stoffer kaldes Indblan- dinger. 377. Det vandholdige Aluminiumsilikat betinger Lerets Plasticitet. Hvorledes det virkelig forholder sig hermed, er endnu ikke tilstrækkelig opklaret. Det synes dog, at inden for visse Grænser er det ikke saa meget Mængden af Sili- katet, der indvirker paa Plasticiteten, som Silikatets mere eller mindre svampede Tilstandsform.*) Lerets Vandoptag- ningsevne tiltager, jo mere svampet Silikatet optræder. Men jo mere Vand der optages, desto større bliver Lerets Udbuld- ning og paafølgende Tørringssvind. Tørringssvindet maa imidlertid holdes inden tor passende Grænser, da de formede Genstande ellers kaster sig eller endog revner ved Tørringen. En for stor Plasticitet kan altsaa virke meget uheldigt. Den kan dog modvirkes ved Tilsætning af visse uplastiske Stof- fer som Sand og brændt, pulveriseret Ler. Da man i daglig Tale kalder stærkt plastisk Ler „fedt" Ler, kaldes en saa- dan Tilsætning „Magring“ af Leret, og de paagældende Stoffer „M agri ngsm idler" 378. Lerets Indblandinger. De vigtigste i Leret fore- kommende Indblandinger er Sand, Mineralslib, kulsur Kalk, Jærniltehydrat, Svovlkis, og svovlsure Salte. Disse Stoffer har først og fremmest den Betydning for det raa Ler, at de optræder som Magringsmidler i dette. Ofte forekommer de i en saadan Mængde, at Leret efter en pas- sende Gennemarbejdning uden videre er brugeligt til Form- ningen. Indblandingerne har dog ogsaa paa flere andre Maader den største Betydning for den brændte Vare. Her skal der- for ganske kort omtales, hvorledes de enkelte Stoffer for- holder sig under og efter Brændingen. 379. Sand er Lerets vigtigste Magringsmiddel. Da det hovedsagelig bestaar af Kvartskorn, har det tillige den Be- *) H. Fischer-Møller: Teglværkskemi.