Materiallære For Bygningsteknikere

— 241 — 393. Lerets Formning. Nu om Stunder sker Lerets Formning mest paa Maskine, men i de Tilfælde, hvor det drejer sig om Fremstilling af faa Genstande af mindre gængs Form, eller hvor særlige Forhold gør sig gældende, anvender man dog endnu Haandformning. Formemaskinerne deler sig i to Hovedgrupper, nemlig Maskiner, der frem- stiller Genstandene ved Strengpresning af et plastisk Materiale, og Maskiner, der fremstiller Genstandene ved Tørpresning af et uplastisk Materiale. t^ 'Som Eksempel paa forskellige Formemetoder skal nærmere omtales Haandformning af Mursten, Maskinformning af Mur- sten samt Formning af Fliser. Haandformede (haandstrøgne) Mursten fremstilles ved Hjælp af en simpel Træform, der er uden Bund og inde- holder 1 å 3 Rum. Leret maa være meget vaadt, da man ellers ikke faar Formen godt fyldt i alle Hjørner; men da vaadt Ler svinder stærkt ved Tørringen, maa det være meget magert, for at Murstenene ikke skal revne under Tørringen. Ved Formningen dyppes Formen i Vand og stilles paa et Formebord, som kommer til at danne Bund i Formen, hvorefter den klaskes fuld af Ler, afstryges og tømmes af paa et Brædt, saa at Murstenene kommer til at ligge paa Fladen. Naar Brættet er fyldt med Mursten, bringes det ind i et Tørrerum. Med Haandform kan en Mand kun forme 3000 ä 5000 Sten pr. Dag. Metoden er derfor dyr. Haand- strøgne Sten foretrækkes imidlertid ofte for maskinformede (maskinstrøgne) Sten til Opmuring af Facader. De haand- støgne Stens Sider og Ender er nemlig ru og noget ujævne, saa at den opmurede Facade faar et mere livligt og tilta- lende Udseende, end hvis man havde anvendt maskinstrøgne Sten, der netop udmærker sig ved deres glatte Ender og Sider. Maskinstrøgne Mursten formes i en saakaldt Murstens- maskine, der ses forneden paa Fig. 78. Leret gaar gennem Forælteren foroven og falder derefter ned i Murstensmaskinen. Det passerer her tre Valsepar og falder saa ned i en vandret Lermølle. Dennes Knive er anbragt om Akslen efter en