ForsideBøgerMateriallære For Bygningsteknikere

Materiallære For Bygningsteknikere

Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 388

UDK: 69

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
co GC man en Gang imellem aabner Indfyringshullerne i Loftet og nedkaster Kul i lodrette Skakter, der ved Stablingen af Stenene er lavet lige under Indfyringshullerne. Af Hensyn til Trækket i Ovnen er Stenene stablet paa Højkant. Skorstenstrækket suger Friskluft ind gennem Dørene til Nr. 12 og Nr. 1 og trækker den frem gennem Ovnen. Der- ved møder Friskluften varmere og varmere Sten, saa at den kommer til Nr. 6 og 7 i stærkt forvarmet Tilstand. Den forbrænder derpaa Kullene, og den dannede Røg suges til Skorstenen gennem Kamrene 8, 9, 10 og 11, til hvis Sten Røgen afgiver største Delen af sin Varme. Naar Stenene i Nr. 6 er brændt færdige, er samtidig Nr. 1 tømt, og Nr. 12 stablet fuld af raa Sten. Man tilmurer derpaa Dørene til Nr. 12, flytter Skillerummet hen mellem Nr. 12 og Nr. 1, aabner for Aftrækskanalen for Nr. 12, lukker Aftrækket for Nr. 11, fyrer op i Nr. 8 og begynder Tømning af Nr. 2 samt Fyldning af Nr. 1. Man gaar videre paa samme Maade, saasnart Stenene er brændt færdige i Nr. 7 o. s. v. Da man benytter Varmen fra de færdigbrændte Sten til Opvarmning af Friskluften og lader Røgen afgive største Delen af sin Varme til de ubrændte Sten, opnaar man i Ringovnen en Brændselsbesparelse paa indtil 75 % i Forhold til ældre pe- riodiske Ovne, der endnu hist og her anvendes i det smaa. Ved Ringovpe, der arbejder som ovenfor beskrevet, faar man ofte plettede og flammede Sten. Idet nemlig den varme fugtige Røg stryger forbi de kolde Sten i det sidst indskudte Kammer, bliver disse vaade paa Overfladen af fortættet Vand, saa at de tilbageholder Flyveaske og Sod fra Røgen, lige- som det fortættede Vand ogsaa kan optage Svovlsyrling, der som Regel findes i Røgen og stammer fra Svovl i Kullene. Asken og Soden giver Pletter paa Stenene, Svovlsyrlingen angriber den kulsure Kalk i de raa Sten, saa at der dannes svovlsyrlig Kalk, der ikke reduceres ved Brændingen og senere giver Anledning til Dannelsen af de grimme hvide Skjolder, man saa ofte ser paa Teglstensmure. Svovlsyrling- angrebet giver ogsaa Anledning til Misfarvning af gule Sten. Paa alle de angrebne Steder bliver Farven nemlig mere eller