Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
co
GC
man en Gang imellem aabner Indfyringshullerne i Loftet og
nedkaster Kul i lodrette Skakter, der ved Stablingen af
Stenene er lavet lige under Indfyringshullerne. Af Hensyn
til Trækket i Ovnen er Stenene stablet paa Højkant.
Skorstenstrækket suger Friskluft ind gennem Dørene til
Nr. 12 og Nr. 1 og trækker den frem gennem Ovnen. Der-
ved møder Friskluften varmere og varmere Sten, saa at den
kommer til Nr. 6 og 7 i stærkt forvarmet Tilstand. Den
forbrænder derpaa Kullene, og den dannede Røg suges til
Skorstenen gennem Kamrene 8, 9, 10 og 11, til hvis Sten
Røgen afgiver største Delen af sin Varme. Naar Stenene i
Nr. 6 er brændt færdige, er samtidig Nr. 1 tømt, og Nr. 12
stablet fuld af raa Sten. Man tilmurer derpaa Dørene til
Nr. 12, flytter Skillerummet hen mellem Nr. 12 og Nr. 1,
aabner for Aftrækskanalen for Nr. 12, lukker Aftrækket for
Nr. 11, fyrer op i Nr. 8 og begynder Tømning af Nr. 2 samt
Fyldning af Nr. 1. Man gaar videre paa samme Maade,
saasnart Stenene er brændt færdige i Nr. 7 o. s. v. Da man
benytter Varmen fra de færdigbrændte Sten til Opvarmning
af Friskluften og lader Røgen afgive største Delen af sin
Varme til de ubrændte Sten, opnaar man i Ringovnen en
Brændselsbesparelse paa indtil 75 % i Forhold til ældre pe-
riodiske Ovne, der endnu hist og her anvendes i det smaa.
Ved Ringovpe, der arbejder som ovenfor beskrevet, faar
man ofte plettede og flammede Sten. Idet nemlig den varme
fugtige Røg stryger forbi de kolde Sten i det sidst indskudte
Kammer, bliver disse vaade paa Overfladen af fortættet Vand,
saa at de tilbageholder Flyveaske og Sod fra Røgen, lige-
som det fortættede Vand ogsaa kan optage Svovlsyrling, der
som Regel findes i Røgen og stammer fra Svovl i Kullene.
Asken og Soden giver Pletter paa Stenene, Svovlsyrlingen
angriber den kulsure Kalk i de raa Sten, saa at der dannes
svovlsyrlig Kalk, der ikke reduceres ved Brændingen og
senere giver Anledning til Dannelsen af de grimme hvide
Skjolder, man saa ofte ser paa Teglstensmure. Svovlsyrling-
angrebet giver ogsaa Anledning til Misfarvning af gule Sten.
Paa alle de angrebne Steder bliver Farven nemlig mere eller