Materiallære For Bygningsteknikere

258 — 422. Gulv- og Fortovsfliser fremstilles i stor Mængde og af meget forskellig Beskaffenhed. Til Kirkegulve samt til Gulve i Landbygninger bruges ofte almindelige, haardtbrændte Mursten eller kvadratiske Teglfliser, der indføres fra Flensborg. En saadan Gulvbeklædning er ikke meget varig, da den temmelig hurtigt slides. 423. Til Gulve i Fabriksrum og til Fortovsbeklædning maa der bruges Fliser af solidere Beskaffenhed. De frem- stilles af kalkfri Lerarter, der som Regel er temmelig ild- faste, og de brændes til Sintring. Tykkelsen er gerne fra 3 til 5 cm; men Formatet kan være ret varierende. Et meget almindeligt Format er det saakaldte „ Iro nbrick format/ paa 30 cm X 15 cm. Desuden anvendes kvadratisk Format og almindeligt Murstensformat. Farven kan være ret forskellig, fra gulgraa til brun. Overfladen kan være glat eller riflet. En riflet Overflade har den Fordel, at man ikke saa let glider paa den; derimod er den vanskeligere at holde ren. Da Fliserne som nævnt er brændt til Sintring, er de fuld- stændig tætte og som Regel syrebestandige, hvilket ofte har stor Betydning ved deres Anvendelse i Fabrikslokaler. Tidligere indførtes alle den Slags Fliser fra Udlandet, navnlig fra England og Sverrig. Ved Skromberga i Skaane findes saaledes fortrinligt Ler, der udmærket egner sig til den Slags Varer, og Skromberga Fliserne har vundet stor Udbredelse her i Landet. Ved Hasle paa Bornholm findes der imidlertid Ler af en lignende Beskaffenhed, hvilket har ført til Oprettelsen af Hasle Klinker- og Chamottefabrik, hvis Fliser og Klinker (se § 430), der ogsaa bruges som Fliser er af udmærket Kvalitet. Hasle Fliserne har derfor kunnet optage Konkurrencen med de indførte Fliser og bruges nu overordentlig meget. De benyttes ogsaa meget som Fortovsfliser i de nordtyske Byer. 424. Til Fortove og Gulve, der skal være særlig smukke, anvendes „finere“ Fliser, der udmærker sig ved smuk Farve og en meget regelmæssig Form samt er særlig mod- standsdygtige overfor Slid. Fliserne fremstilles af ekstrafint Ler, der som Regel maa slæmmes, og hvortil ofte tilsættes