Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
L I
— 262 —
samt ved Indmuring af Dampkedler m m. De fremstilles i
Almindelighed af ildfast Ler, der om fornødent magres med
Chamotte og undertiden ogsaa med knust Kvarts. Her i
Landet findes kun de i §§ 388 og 389 omtalte bornholmske
Lerarter, der egner sig til Fremstilling af ildfaste Sten.
Rønne Kaolinsten er fremstillet af uslæmmet Kaolin.
De er meget ildfaste, men noget skøre.
Fra Sverrig indføres ogsaa ildfaste Sten, hvoraf særlig
Skrombergastenene har fundet en Del Udbredelse.
Der fremstilles dog ogsaa ildfaste Sten uden Anvendelse
af Ler eller Chamotte. Fra England og Tyskland indføres
saaledes de saakaldte „Dinassten“, der er særlig ildfaste.
Dinassten fremstilles af malet Kvarts og ca. 2 °/0 Kalkmælk.
Ved Brændingen dannes kiselsur Kalk, som kitter Massen
sammen.
432. De ildfaste Sten skal ikke alene være tilstrækkelig
ildfaste, men de skal ogsaa kunne modstaa forskellige kemiske
Angreb, f. Eks. af Forbrændingsprodukterne og af Slagge,
der kommer i Berøring med dem. Da de endvidere brændes
ved meget høj Temperatur, og deres Ildfasthed særlig beror
paa, at Raamassen indeholder faa Flusmidler, er de temme-
lig skøre, saa at de maa behandles med Forsigtighed under
Transporten og Opmuringen.
Ildfaste Sten opmures med ildfast Mørtel, der for de al-
mindelige Stens Vedkommende f. Eks. bestaar af 2 Dele
ildfast Ler og 1 Del Chamotte eller af 1 Del slæmmet Kaolin
og 2*/2 Dele Chamotte.
433. Teknisk Porcellæn. Medens Porcellæn tidligere
næsten udelukkende anvendtes til Kunstgenstande, Galanteri-
varer og til Bordservice, har det i Nutiden faaet overordentlig
stor Betydning for Teknikken, idet man til forskellig teknisk
Brug fremstiller en Mængde Genstande af Porcellæn.
I Danmark fremstilles teknisk Porcellæn af Porcellæns-
fabrikken Norden i København og af Dansk Porcellæns-
fabrik i Kastrup. Disse Fabrikker har med stor Dygtighed op-
taget Konkurrencen med det indførte Porcellæn og fremstiller
nu teknisk Porcellæn, der fuldt ud staar paa Højde med
de bedste indførte Varer af denne Art.