Materiallære For Bygningsteknikere

00 o w> ja Styrken kan endog af den Grund gaa ned under det halve af den normale. 489. En nøjagtig Bestemmelse af Størkningstiden saaledes som beskrevet i Cementnormerne er ikke saa nem at udføre paa en Byggeplads og kræver i hvert Fald Anskaffelsen af et Vicats Apparat. Da det i Praksis særlig kommer an paa saa nogenlunde at fastslaa Tidspunktet for Størkningens Be- gyndelse, kan følgende Fremgangsmaade anbefales. Man fylder et Par Haandfulde Cement i en Skaal og tilsætter Vand af almindelig Stuetemparatur i smaa Portioner under kraftig Omrøring med en Bordkniv eller flad Træspartel, indtil man faar en lind Grød. Efter ca. 3 Minutters vedvarende Omrøring tildækkes Skaalen med en Glasplade for at for- hindre Vandfordampning, hvorpaa man noterer sig Klokke- slettet og henstiller Skaalen forsigtigt uden at ryste den paa et Sted, hvor den er beskyttet mod Sollys. Hver halve Time tager man Glaspladen bort et Øjeblik og undersøger, om Cementen er begyndt at stivne, hvilket let kan mærkes ved, at man trykker en Negl ned i dens Overflade. Hvis Størk- ningen er begyndt i Løbet af 1 Time, er Cementen for hurtig- størknende til almindelig Brug. 490. Cementmørtels Egenskaber. Da Cementmørtel og Beton væsentlig forholder sig ens overfor Kulde, Varme og Ild samt i Henseende til Rumfangsbestandighed og Mod- standsevne overfor kemiske Angreb, henvises yderligere til § 501, der omhandler Betons Egenskaber. 491. Beton. Ved Beton forstaar man i Almindelighed en Blanding af Cement, Sand eller Grus og Sten eller Skær- ver. Den kan simplest betragtes som en Blanding af Sten eller Skærver og Cementmørtel. En Beton skal, saa vidt muligt, bestaa af et stærkt sammenpakket Stenmateriale, hvis Hulrum er fuldstændig udfyldt med en tæt Cement- mørtel. 492. Betons Blandingsforhold. Da Beton fremfor alt ingen Hulrum maa indeholde, maa man arbejde med en lidt større Mørtelmængde, end man antager, der behøves til at udfylde Hulrummet i Stenmaterialet. Stenmaterialets Hul-