Materiallære For Bygningsteknikere

— 310 Blandinger end ellers paa Grund af Cementtabet. Til alminde- lige Arbejder bruges saaledes ofte 1:2:4. Kommer det særlig an paa Tæthed, kan det blive nødvendigt at anvende saa fede Blandinger som 1:2:3 eller 1:2:2. Der anvendes gerne hurtigtstørknende Cement. 499. Betonens Egenskaber. Betonens overordentlig talrige Anvendelser indenfor Teknikkens forskellige Grene bevirker, at der stilles mangeartede og ofte store Krav til dens Egenskaber. Som nogle af Betonens vigtigste Egenskaber skal nævnes: Dens Styrke, Modstandsevne overfor ke- miske Angreb og overfor Kulde og Varme, samt endvidere dens Vandtæt hed. 500. Styrken. Som det ogsaa fremgaar af det foregaaende, afhænger Styrken af Materialernes Godhed, af Blandingsfor- holdet, af en passende Kornstørrelse saavel i Mørtlen som i Stenmaterialet samt endelig og ikke mindst af Fremstillings- maaden, af Betonens Art og af den Omhu, hvormed Arbejdet er udført under Fremstillingen. Forsøg har godtgjort, at det har meget stor Betydning, at man anvender den stærkest mulige Cement til Beton; navnlig til magre og vaade Betonblandinger. Man har saa- ledes fundet,*) at 28 Dages-Trykstyrken af Beton er blevet forøget 50 ä 104 °/0, naar Cementens 28-Dages Trykstyrke, bestemt efter Cementnormerne, gik 50 % op. Beton bør saa vidt muligt kun paavirkes til Tryk. Træk- styrken er kun ringe, ca. ä af Trykstyrken. Bøjnings- styrken**) er ca. % ä ]/10 af Trykstyrken. 501. Modstandsevne overfor kemiske Angreb. Som omtalt i § 473 bestaar den hærdede Cement hovedsagelig af vandholdige Kalciumsilikater og Kalcium-Aluminiumfor- bindelser, endvidere af udkrystalliseret Kalkhydrat samt af kulsur Kalk, der er opstaaet ved, at Luftens Kulsyre har om- sat sig med noget af Kalkhydratet. Disse Bestanddele, der sammenkitter Betonens Grus- og Stenmateriale, er paa mange *) Ifølge E. Suenson: Byggematerialer. **) Angaaende Bøjningsstyrke henvises til Fodnoten § 32.