Materiallære For Bygningsteknikere

tc Cl en vis Højde fyldt med Kvægs'ølv, medens Resten er fyldt med Olie. Fra Bunden af Ci fører et Rør hen til Mano- metret, hvori Kvægsølvet stiger op, saasnart Stemplerne S2 og S3 gaar ned. For at faa Trykket ensformigt fordelt over Terningens øverste og nederste Flade, naar disse ikke er parallele, har Trykpladen Pi Kuglebevægelse. Trykpladen P2 kan ogsaa i nogen Grad frit indstille sig, idet den er løst for- bunden med Skruens Ende. P2 er endvidere forsynet med to Styreflige, som griber et Stykke ind paa Søjlerne og derved forhindrer, at P2 drejer sig, naar Skruen bevæges. Stemplerne Sn S2 og S3 har ingen Pakninger. Den for- nødne Tæthed skaffes tilveje derved, at Stemplerne passer saa nøjagtigt i Cylindrene, at Olien ikke kan slippe ud. Foruden disse to Maskiner bruges en hel Del andre til mere specielle Øjemed. Disse skal nærmere beskrives under de Materialer, til hvis Prøvning de bruges. Materialernes Egenskaber. 6. Som nævnt beskæftiger Materialprøvningen sig med de Materialegenskaber, der har teknisk Interesse. Disse kan dels være af fysisk Natur, dels af kemisk Natur. I. Fysiske Egenskaber. Af disse skal nævnes: 7. Styrke, hvorved man forstaar den Modstand, et Materiale gør mod Sønderdeling ved ydre Kræfter, hvad- enten disse Kræfter virker til Træk, Tryk, Forskydning, Bøjning eller Vridning. Det Kraftforbrug, der kræves for at sønderdele et Materiale, udtrykkes sædvanlig ved det Antal Kilogram, der har virket paa Enhed af Tværsnitsareal. Det vil sige: Et Materiales Brudstyrke angives i kg pr. mm2 eller pr. cm2. Alt efter den Maade hvorpaa Kraften virker, skelner man mellem forskellige Paavirkningsformer, nemlig: Langsomt virkende, rolig Paavirkning, der be- nyttes ved Trækprøver, Trykprøver, Bøjeprøver, Forskyd- ningsprøver og Snoningsprøver.